I serien om talentudvikling er vi nået til tredje del i serien. I dette afsnit ser Golfnyheder.dk nærmere på, hvordan golfklubberne tackler den nuværende juniorkrise. En klub, der i øjeblikket har stor succes inden for dette område, er Værebro Golfklub. Klubben ligger i Nordsjælland, godt 30 kilometer nordvest for København.

SE OGSÅ DEL 1: Talentudvikling: Er større landshold vejen frem?
DEL 2: Talentudvikling: Unge gider ikke golf

Der bliver færre og færre juniorer for hvert år der går. Det siger de officielle medlemstal fra DGU i hvert fald. Bare på et enkelt år, i perioden fra 2010 til 2011, faldt medlemstallet for drenge og piger med henholdsvis 8,2 og 6 %. I alt er der kun 10.594 juniorer i øjeblikket i de danske klubber, i modsætning til 2006, hvor der var hele 12.023 juniorer.

Juniorområdet er efterhånden blevet et område, hvor klubberne sparer for at tackle krisen. Det kræver både en engageret træner og også en masse frivillige forældre, før man kan få stablet en god, juniorafdeling op. Eller sagt på en anden måde - det kræver mange ressourcer for at få denne afdeling i gang, da juniorerne ikke kan være selvkørende.

Sådan ser man dog ikke på sagen i Værebro Golfklub. Selvom klubben åbnede lige midt den danske finanskrise i 2007, har man ikke sparet på juniorområdet. Klubben brugte sidste år knap 60 % af de samlede udvalgsudgifter i klubben på juniorarbejdet.

- En af grundene til, at vi har satset på juniorerne, er blandt andet, at DGU's statistikker siger, at et juniormedlem ofte tager et til to seniormedlemmer med sig. Det er det økonomiske aspekt. Men selvfølgelig har vi også en stor interesse i at se juniorernes udvikling og glæden i deres øjne, fortæller Christian Dahl, som er ansvarlig for træning og udvikling af juniorer i klubben, da Golfnyheder.dk fanger ham i en bil på vej hjem fra arbejde.

Det økonomiske aspekt er i hvert fald lykkedes. Mens DGU kunne notere et frafald på omkring 14 % i de seneste fire år for juniorerne, så har man omvendt øget medlemstallet med 128 % i samme periode. Klubbens 89 juniorer, der fortrinsvis er under 10 år, står således for knap 12 % af det samlede medlemstal, hvor landsgennemsnittet kun er på omkring 6 %.

LÆS OGSÅ: Landstræner tager afstand fra tæsk

Børnene skal lege golf – ikke spille golf.
Klubben er dog ikke kommet sovende til det øgede juniortal. For nok er penge en del af løsningen til bedre juniorarbejde, men hvis de frivillige hænder ikke er der til at fordele pengene, så hjælper det heller ikke noget. I Værebro har man derfor arbejdet benhårdt for sagen gennem hele højsæsonen.

- Alle os i udvalget har også selv juniorer, så vi har selvfølgelig en interesse i, at det kommer op at køre. Men det har stadig været hårdt arbejde. Om sommeren har vi nok haft omkring 15 til 20 timers udvalgsarbejde om ugen. Blandt andet har vi skullet planlægge træningen, koordinere med klubproen og arrangere events og lejre.

Hvad har I så gjort for at tiltrække så mange juniorer i jeres klub?
- Vores filosofi er helt grundlæggende at det skal være sjovt at gå til golf. Vi har sat os ned og sagt, at vi er åbne for alle, også fordi vi er en relativ ny klub. Vi satser på bredden, og det gør vi ved at samle alle juniorer til træning en gang om ugen om lørdagen i tre timer. Her deltager både den helt lille nybegynder i handicap 99 og den lidt ældre gode junior i handicap 7, og på den måde prøver vi at skabe interne idoler, så de helt små har nogle at se op til.

- Vores pro kalder træningen for et Ronald McDonald Show, fordi det ikke ligner den klassiske træning med at slå bolde på rangen. Vi ved godt, at en lille dreng ikke kan holde motivationen oppe i flere timer ved at slå bolde hele tiden. I stedet bruger vi blandt andet DGU's legekit til at skabe golflignende lege, så vi kan holde motivationen oppe i tre timer.

Bæltesystem til nybegyndere
Et andet tiltag, som klubben har haft stor succes med, er deres "Tee-to-Green" koncept, som ligner bæltesystemet i kampsport til en vis grad. Konceptet skal forstås som, at den fuldstændig uerfarne junior starter på teestedet. I denne tilstand får barnet et hvidt klistermærke, som junioren kan sætte på sit bagmærke. Efterhånden som hun arbejder sig igennem forskellige slagtest og teoriprøver, får junioren sig så et nyt klistermærke.

På denne måde når spilleren langsomt hen i mod greenen og det sidste klistermærke. Når greenen er nået, har junioren således erhvervet sig et langbanekort, og dermed betyder det også, at hun har været igennem alle nødvendige test.

- Det startede egentlig på baggrund af en omgang jetlag efter en flyvetur fra USA, fortæller Christian Dahl leende over telefonen.

LÆS OGSÅ: McIlroy: Far arbejdede 100 timer om ugen

- Vi har nemlig mange juniorer i handicap 99, som var meget motiveret for at spille på vores par-3-bane. Dem ville vi gerne have ud på den store bane, men hvordan? Vi prøvede så at sætte det her koncept i gang, og hurtigt kunne vi se, at det skabte en vild stor motivation blandt de unge, fortæller Dahl, der selv har en otte-årig datter i handicap 99.

- Til hver træning går de unge forbi hinandens bagmærker og ser, hvilket klistermærke de har. Hvis deres gode ven er sakket lidt bagud, motiverer de hinanden til at gøre det bedre. På den måde får de også selv lyst til at træne.

Det kan nok være, at de kommer til træningen. Men kommer de også og spiller, når der ikke er træning?
- Ja, det oplever jeg faktisk, og vi prøver også på at motivere dem til at komme. For det første kan vi se, at på grund af vores koncept ser vi mange nybegyndere, der træner udover træningen.

- Derudover har vi arrangeret en turnering på vores par-3-bane kaldet VGK Tour, hvor man spiller en runde og afleverer sit scorekort bagefter. Det specielle her var, at hvis man havde en juniormarkør med sig rundt, så ville man få et ekstra point, og det lokkede mange af de unge ud på banen sammen.

Stærke bånd skal bibeholde de ældste i sporten
Netop det at skabe fællesskab i golfen og lade de unge knytte nogle venskabelige bånd er også en af vejen til at bibeholde de unge i golf. For når de helt små en dag bliver større og får kendskab til både fester og kærester, så står golfklubberne for endnu en stor udfordring. Hvordan kan man sørge for, at de stadig bliver ved med at spille golf?

- Det er selvfølgelig en stor udfordring. I dag omgås de unge med personer, som de fester og hygger med, og med personer, som de spiller golf og laver fritidsaktiviteter med. Vores plan er at prøve og knytte tætte bånd med hinanden på golfbanen, så man både fester og spiller golf sammen. Hvis vi kan sørge for, at disse to netværk ikke er opdelt, er jeg sikker på, at vi kan beholde mange unge i sporten.

LÆS OGSÅ: Paradoks: Ud med succesfulde landstrænere

- Derudover sørger vi også for ekstra udfordringer til de unge, som gerne vil gøre mere ud af golfen. Vi har tilbudt dem ekstra træning og også givet dem noget inspiration i forhold til blandt andet fysisk træning. Derudover tog vi på en studietur i tre dage med nogle af klubbens bedste juniorer til England, som viste sig at være virkelig lærerig.

I England mødte spillerne den fysiske træner Rob Goldup fra ProGolf Health, der til dagligt arbejder med blandt andet Padraig Harrington fra Europatouren, som gav de unge spillere en hel dags introduktion til den fysiske træning for elitespillere. Samtidig fik de lov til at spille en holdkamp mod nogle lokale engelske juniorer. Sådan en tur tror Christian Dahl kan være vejen frem til at beholde teenagerne i sporten.

- Til turen havde vi lavet holdtrøjer til alle, og vi kunne tydeligt se, at der var en holdstemning, da vi rejste. Da vi kom hjem, var det også tydeligt at se, at der var blevet knyttet nogle meget mere tætte bånd blandt unge. På de måde kan de være med til at motivere hinanden til at blive ved med at spille golf, slutter Christian Dahl.

Tweet