Login


Her logger du ind på Golfnyheder.dk

Tigers kølle skaber stadig problemer



Søndag kom Tiger Woods tæt på at vinde Australian Open. Desværre for den tidligere så suveræne etter, kostede et par skæve drives på sidste runde ham definitivt sejren. Dermed er det stadig Tiger Woods’ største kølle, der volder ham problemer på banen, hvor især hans korte spil så ud til at være markant forbedret.

Selvom Tiger Woods med en skidt tredje runde så ud til at have spillet sig helt ud af turneringen, så var han alligevel med helt fremme, da det skulle afgøres søndag. Undervejs på sidste runde, tillod Woods sig endnu engang at lave bogeys på 11. og 13. hul, selvom det var to oplagte birdiemuligheder. I begge tilfælde lagde skæve drives fundamentet for de tabte slag.

LÆS OGSÅ: Woods tilbage i top 50

Woods sluttede som nummer tre i turneringen, hvilket stadig var hans bedste resultat i to år.

Tigers caddie, Joe LaCava, har efter Australian Open travlt med at forklare, at Tiger er på rette vej. På samme tid mener han, at grunden til, at Tiger ikke har vundet i nu to år er, at han ikke har spillet ret meget.

Det bliver der heller ikke lavet om på i den nærmeste fremtid. Tiger Woods spiller i denne uge Presidents Cup i Australien, og efter Chevron World Challenge i starten af december, har han igen fem eller seks ugers pause. Det ser derfor ud til, at Tigers fremskridt kommer på et lidt uheldigt tidspunkt, og vi skal nok ind i 2012 før vi for alvor kan konkludere om Tiger Woods er på vej mod topformen, eller om køllen stadig spænder ben for verdensstjernen.

LÆS OGSÅ: Thomas Bjørn er skadet igen


 

 




Kommentarer 

 
# Martin K 15.-11.-2011 12:13
Hvis det at skrive 'Tiger woods største kølle' er et førsøg på at være sjov, og lave en såkald 'pun' så synes jeg virkelig du skal redigere artiklen, for det er på ingen måde morsomt.
Svar
 
 
# Sune 15.-11.-2011 14:06
Kan kun give Martin K ret!

Og så spiller Tiger i sin egen turnering Chevron World Challenge fra d. 1-4. december, så han holder kun 1 uges pause efter Presidents cup..
Svar
 
 
# Nielsen 15.-11.-2011 14:47
Jeg synes sgu det er en sjovt overskrift. Og Tiger Woods' største kølle er vel hans driver, så det er vel okay! Kan godt lide undertonen :-)
Svar
 
 
# Morten Andresen 15.-11.-2011 15:40
Ha. Det er sgu da sjovt. Hvis man ikke kan se det sjove i det, så er man da godt nok bare lige så kedelig som resten af golfverdenen. Og selvom man ikke kan se det sjove i det, så lad dog være med at brokke Jer. Tørvetrillere
Svar
 
 
# Martin K 15.-11.-2011 16:53
Normalt ville jeg sagtens kunne se det sjove i det, men i og med alt det Tiger har været igennem, så synes jeg faktisk ikke det er specielt morsomt.
Svar
 
 
# Morten Andresen 15.-11.-2011 21:42
Hvad snakker du om? Hvis han ikke havde været igennem, det han havde, så ville det da på ingen måde være sjovt. Så ville det jo bare være barnligt at kalde det en kølle. Undertonen i artiklen er da det eneste der er sjovt. Og ja, det er helt vildt synd for Tiger, at han har været så meget igennem. Specielt fordi han bare er helt uden skyld i det hele...
Svar
 
 
# Martin K 16.-11.-2011 01:38
Jeg har aldrig sagt han ikke selv var skyld i det, men hvorfor sparke til en mand der ligger ned?

Tror bare jeg er træt af 'ekstrabladsstan dard' overskrifter og artikler på golfsites.

Kald mig en tørvetriller alt det du vil, men sådan er jeg bare.
Svar
 
 
# JB 29.-11.-2011 23:09
Kan kun være enig med Martin. Spar os for ekstrabladsjour nalistik, dette er en golfsite for golfspillere.

Og så ville det være rart, hvis der igen kom en form for respekt for verdens i særklasse bedste golfspiller gennem tiderne, fordi der kan da efterhånden ikke koges mere suppe på hans privatmæssige nedtur.
Svar
 
 
# Mikael Eriksen 30.-11.-2011 11:03
Golf er da kedeligt nok som det er. Jeg synes bestemt ikke det gør noget, at overskriften er lidt sjov. Nyheden er jo den samme som hvis overskriften havde været "Tiger Woods slår skævt med sin driver". Ville du hellere læse den? Altså for femte gang?
Svar
 

Tilføj kommentar

Når du kommenterer, så husk at have respekt for andre! Vi forbeholder os ret til at slette indlæg, der ikke overholder dette.

Nedenfor beder vi dig indtaste den tekst, der fremgår på billedet. Så ved vi, at du er et menneske.


Sikkerhedskode
Opdater

Seneste anmeldelser

Søhøjlandets Golf Resort
 
8.6
Hammel Golf Klub
 
7.8
Benniksgaard Golf Center
 
8.2
Djurs Golfklub
 
6.4
Dronninglund Golfklub
 
7.8
Lübker Golf Resort
 
10.0
Vallø Golf
 
7.2
Søhøjlandets Golf Resort
 
6.4
Søhøjlandets Golf Resort
 
9.0


Tilmeld dig Ugens Golf Deal