Greg Norman som trafikbetjent
Skrevet af E. Trier Hansen
15.11.11 kl. 09:32
Greg Norman, kaptajn for det Internationale hold som torsdag i Melbourne møder USA i Presidents Cup, indrømmer, at det var en usædvanlig måde at skabe sammenhold på. Men det virkede alligevel som et tema, da holdets bus mandag kom på afveje.
Holdet havde nydt en middag på en Melbourne restaurant, men da spillerne bagefter satte sig i bussen, kom denne til at hænge fast med bagenden i noget affald ved vejsiden.
Af frygt for at bussen muligvis ville blive skadet, hvis holdet, under forsøget på at få den på ret køl igen, blev siddende i bussen, blev alle beordret ud , for at hjælpe til med at dirigere bussen baglæns ud fra sidevejen og op på hovedvejen igen.
Og så begyndte det sjove.
-Det var en interessant situation, da der kom en bil imod os, og føreren rullede sit vindue ned. Jeg gik op mod ham, svingende med armene, ligesom for at stoppe trafikken, men han rullede omgående sit vindue ned igen, og måske har han tænkt, at jeg kom for at genere ham, det ved jeg ikke, fortæller Norman grinende.
LÆS OGSÅ:
Thomas Bjørn er skadet igen
Det varede dog ikke længe før bilisten havde opfattet situationen, vendte sin vogn og kørte tilbage igen. Føreren er givetvis blevet overrasket over at støde på Greg Norman, uden tvivl Australiens mest velkendte sportsmand, i rollen som trafikbetjent.
-Bussen måtte som nævnt bakke hele vejen op til hovedgaden, og det var så med K.J. Choi på den ene side og mig på den anden, til at holde den øvrige trafik tilbage. Jeg synes det var en god måde at få gang lidt fællesskabsfølelse på holdet, fordi det jo blot opstod så spontant, siger Norman.
Kilde: GolfDigest.com
Tilføj kommentar
Nedenfor beder vi dig indtaste den tekst, der fremgår på billedet. Så ved vi, at du er et menneske.