
Hvis det stod til Greg Norman, så skulle Tiger Woods ikke havde været udtaget til Presidents Cup - en holdmatch mellem USA og resten af verden (Europa undtaget), som finder sted i Australien i november måned. Sådan lyder det nu fra golflegenden Greg Norman, der har 88 professionelle sejre på sit cv, heriblandt to sejre i British Open. Han er kaptajn for det internationale hold i den prestigefyldte dyst.
- Jeg kan forstå, at han har et godt navn, og at han tidligere har opnået rigtig meget på golfbanen. Men jeg vælger mine spillere ud fra, hvem der er klar til at gå ind og levere varen, og som har præsteret på højeste niveau op til matchen, lyder det fra Norman, som dermed kritiserer sin kaptajn-modpart Fred Couples, der fører det amerikanske hold an i matchen, der bliver spillet fra den 17.-20. november.
LÆS OGSÅ: Gisp! Der er hajer på golfbanen
Woods har ikke vundet en turnering siden 2009. Først blev han afsløret i utroskab med over 100 kvinder. Det førte til en skilsmisse og en krise på og udenfor golfbanen. Nu kæmper Woods så for at vende tilbage til topgolf, men selvom svinget ifølge hovedpersonen selv sidder godt, så kæmper han med en række skader. Det lykkedes ham ikke at kvalificere sig til slutspillet på PGA Touren, og han er røget ud af top 50 på verdensranglisten.
LÆS OGSÅ: Wozniacki-kæreste: Tiger har toppet
Norman ville i stedet have udtaget vinden af PGA Championship, Keegan Bradley.


Nedenfor beder vi dig indtaste den tekst, der fremgår på billedet. Så ved vi, at du er et menneske.