Thorbjørn Olesen ikke med i Frankrig
Skrevet af Brian Vester
01.09.10 kl. 23:48
Thorbjørn Olesen har haft en fremragende sæson på Challengetouren og er allerede nu så godt som sikker på en plads på Europatouren næste år. I denne uge sidder han dog over, hvorfor der i stedet er lidt ekstra dansk fokus på de tre øvrige danskere i feltet i ALLIANZ Europen Strasbourg Open.
Anders Schmidt Hansen, Mads Vibe-Hastrup og Lasse Jensen stiller alle til start og håber på en god weekend, der kan medføre et kraftigt avancement på pengelisten. Selvom de ikke på nuværende tidspunkt er i nærheden af top-20 på listen, som giver Europatour-kategori næste sæson, kan det sagtens stadig nås. Der resterer stadig nogle meget store og vigtige turneringer, som kan vende op og ned på en ellers anonym sæson.
LÆS OGSÅ:
Millioner på spil i USA
Denne uges turnering er af helt almindelig størrelse og med 24.000 euro til vinderen, vil en sejr eksempelvis bringe Anders Schmidt Hansen og Mads Vibe-Hastrup ganske tæt på top-20.
Du kan følge de tre danske musketerer her på Golfnyheder.dk helt indtil på søndag, hvor turneringen afsluttes.
Tilføj kommentar
Nedenfor beder vi dig indtaste den tekst, der fremgår på billedet. Så ved vi, at du er et menneske.