Login


Her logger du ind på Golfnyheder.dk

Bjørn: Har slået dem før



Efter en runde i 65 slag, syv-under-par og en samlet score i 13-under-par er Thomas Bjørn i spidsen for Dubai Desert Classic efter to runder. Han deler dog positionen med ingen ringere end Rory McIlroy. Efter runden var Thomas Bjørn tydeligvis også godt tilfreds, og han glæder sig til at kæmpe mod de samme spillere, som han sidste år slog ved European Masters i Schweiz.

 - Det var godt i dag. Jeg spillede godt, og jeg gav mig selv en masse chancer, forklarede Bjørn til Europatouren. Efter en sløv start fik danskeren dog for alvor fik gang i spillet på banens sidste ni huller.

 - Jeg havde en masse muligheder på de første huller også, men uden rigtigt at få gang i den. Efter otte huller sagde jeg til min caddie, at det var en tålmodighedens dag, fortæller "Bjørnen". Det viste sig i høj grad at holde stik. På banens sidste ti huller lavede Bjørn seks birdies, hvilket sendte ham helt til tops.

LÆS OGSÅ: Skævt drive kostede liv

Selvom ørkenbanen i Dubai indtil videre bliver skudt helt i sænk i denne uge, så er det ikke så let, som det ser ud, og man skal have respekt for banen, understreger Thomas Bjørn.

 - Man skal være tålmodig på den her bane. Man tror, at man skal ud og lave en masse birdies fra start, men sådan er det ikke altid. Hul seks - ni er rigtigt svære, og hvis man slår dårlige slag, kan man virkelig blive straffet. Til gengæld kommer der efterfølgende en masse muligheder på de sidste ni huller.

Selvom Bjørn i toppen er omringet af Rory McIlroy, Martin Kaymer og Lee Westwood, der alle tre er i top-4 på verdensranglisten, frygter han ikke for weekenden. Bjørn hæfter sig ved en meget vigtig detalje.

LÆS OGSÅ: Nu har Caroline to at heppe på

 - Jeg vandt sidste år i Schweiz, hvor de navne også stod på leaderboardet. Man skal fokusere på sit eget spil, og ikke lade sig skræmme af de andre spillere, der er med fremme, slutter Thomas Bjørn, der tydeligvis har selvtilliden i orden inden finalerunderne. Og hvorfor skulle han ikke også have det?

Bjørn har scoringsrekorden i Dubai med hele 22-under-par for turneringen. Så spillet er der, banen passer ham godt, og han frygter ikke de andre. Det bliver en sjov weekend.

LÆS OGSÅ: Skævt drive kostede liv
 
Kilde: Europatouren og Sky Sports
 




Kommentarer 

 
# Kaj 10.-02.-2012 19:51
Sagde Thomas Bjørn ... til hvem? Synes det ligner mistænkeligt meget de ord som Thomas Bjørn udtalte til Knudsen under udsendelsen fra Dubai i dag.
Svar
 
 
# Michael 14.-02.-2012 00:34
Hej Kaj...

Det sagde Thomas Bjørn umiddelbart efter runden til både Sky Sport og Europatouren. Det kan vel ikke komme bag på dig, at Thomas Bjørn nogenlunde siger det samme til andre medier? I modsætning til hvad mange tror, så er Henrik Knudsen og Viasat Golf i Danmark næppe det største medie, når det gælder Europatouren, selvom de bestemt gør det fint stykke arbejde. Når spillerne er færdige på Europatouren, er det meget muligt, at det virker som om Viasat Golf er først på pletten, men inden spillerne siger noget til andre, bliver de som regel interviewet af Europatouren selv og/Sky Sport. Så hvis du synes, at det lyder "mistænkeligt" som noget der blev sagt på Viasat Golf men alligevel ikke helt, så er det ganske simpelt fordi det rent faktisk ikke kommer fra det interview :). Og selvom det ligger tæt op af hvad han sagde til Henrik Knudsen, så tror jeg faktisk, at denne artikel var på sitet allerede inden Henrik Knudsen nåede at få fat på Thomas Bjørn :).
Svar
 
 
# Joachim Hansen 14.-02.-2012 00:44
Nu har jeg set golf på både Viasat Golf og også på sky sports da jeg boede i USA. Og det giver ret meget det samme. Ofte har Hnerik Knudsen helt tydeligvis lyden fra Sky eller lign. i øret, og gengiver blot den information de sidder og lirer af. Men heldigvis brokker ingen sig over noget med kilder, når det foregår på TV og ikke på skrift!? Men det er da helt rigtigt at man skal opgive sin kilde, selvom den her side vel næppe er den eneste "forbryder" i den forbindelse?
Svar
 
 
# Michael 14.-02.-2012 00:50
Jeg kan se, at Europatouren også har stjålet fra Knudsen :). Se nedenfor. Selvom der kun er brugt meget lidt af det interview, der blev bragt på Sky Sport.

Jeg beklager, jeg ikke fik skrevet kilde på i første omgang, men troede, at det gav sig selv, at når man sagde noget lige efter runden, så var det LIGE efter runden og dermed til Europatourens egen mand... Er bestemt ikke ude på at "stjæle" fra nogen, og Viasat Golf skal bestemt have kredit for deres arbejde. I denne omgang var det bare ikke deres arbejde. Jeg håber, at det var nok for denne debat denne gang.

europeantour.com/.../...
Svar
 

Tilføj kommentar

Når du kommenterer, så husk at have respekt for andre! Vi forbeholder os ret til at slette indlæg, der ikke overholder dette.

Nedenfor beder vi dig indtaste den tekst, der fremgår på billedet. Så ved vi, at du er et menneske.


Sikkerhedskode
Opdater

Seneste anmeldelser

Søhøjlandets Golf Resort
 
8.6
Hammel Golf Klub
 
7.8
Benniksgaard Golf Center
 
8.2
Djurs Golfklub
 
6.4
Dronninglund Golfklub
 
7.8
Lübker Golf Resort
 
10.0
Vallø Golf
 
7.2
Søhøjlandets Golf Resort
 
6.4
Søhøjlandets Golf Resort
 
9.0


Tilmeld dig Ugens Golf Deal