Login


Her logger du ind på Golfnyheder.dk

Første hole-in-one til verdensstjerne


Der er ikke mange professionelle golfspillere, der aldrig har lavet en hole-in-one, og det hører til de absolutte sjældenheder, at en vaskeægte megastjerne aldrig har lavet en. Indtil i dag var det dog tilfældet for verdensranglistens nummer fire, Martin Kaymer. En aftale med sin fysiske træner betyder dog, at Kaymer ikke får lov at beholde sin præmie.

LÆS OGSÅ: Skævt drive kostede liv

Tyske Martin Kaymer slog til på banens syvende hul, hvor han sendte bolden direkte i koppen fra 170 meter. En glad Kaymer strakte armene i vejret, for det var nemlig første gang for den tidligere major-vinder.

 - Det er svært at forstå, at det er første gang. Men det er er det, forklarede Kaymer efter runden. 

 - Med alle de runder vi spiller, skulle man tro, at det var sket før.

Kaymer får dog ikke glæde af præmien for en hole-in-one, da han har en fast aftale med sin fysiske træner. En aftale der indtil i dag, har været en ren overskudsforretning for verdens fjerde bedste golfspiller.

LÆS OGSÅ: Nu har Caroline to at heppe på

 - Hver gang jeg spiller et hul, hvor der er en præmie for hole-in-one, får jeg 10 euro af min træner, griner Kaymer på pressemødet. Til gengæld får han så de præmier jeg måtte vinde, hvis jeg laver hole-in-one.

Så mon ikke der bliver festet lidt ekstra i Kaymer-lejren i aften.

Martin Kaymer brugte sin hole-in-one på at hænge på Rory McIlroy, der er stukket af i toppen af Dubai Desert Classic. McIlroy er 13-under-par efter de første to runder, og det er to slag bedre end Martin Kaymer på andenpladsen. Flere spillere, heriblandt Thomas Bjørn, mangler stadig at færdigspille anden runde, og Bjørn kan faktisk stadig nå at kravle op til de helt store navne. Danskeren er otte-under-par, men mangler stadig banens sidste ni huller.

Du kan følge med her.


 




Tilføj kommentar

Når du kommenterer, så husk at have respekt for andre! Vi forbeholder os ret til at slette indlæg, der ikke overholder dette.

Nedenfor beder vi dig indtaste den tekst, der fremgår på billedet. Så ved vi, at du er et menneske.


Sikkerhedskode
Opdater

Seneste anmeldelser

Søhøjlandets Golf Resort
 
8.6
Hammel Golf Klub
 
7.8
Benniksgaard Golf Center
 
8.2
Djurs Golfklub
 
6.4
Dronninglund Golfklub
 
7.8
Lübker Golf Resort
 
10.0
Vallø Golf
 
7.2
Søhøjlandets Golf Resort
 
6.4
Søhøjlandets Golf Resort
 
9.0


Tilmeld dig Ugens Golf Deal