Login


Her logger du ind på Golfnyheder.dk

Huldahl går med majorvinder



Ikke mange husker det, men da Jean van de Velde gik i sort 1999 på sidste hul af British Open på Carnoustie, var det Paul Lawrie der løb med titlen. Torsdag slår han ud med danske Jeppe Huldahl i allerførste bold i Omega European Masters i Schweiz. Gareth Maybin er tredjemanden i morgenbolden.

Europatouren er således kommet til Schweiz og til en turnering, som oser langt væk af luksus og penge. Udover at spillerne kan vælte sig i favorable priser på Omega ure, kan de også se frem til en uge, hvor de slår lidt længere end normalt på den højt beliggende bjergbane.

De fem øvrige danske Europatour spillere, Søren Hansen, Søren Kjeldsen, Thomas Bjørn, Anders Hansen og Mark Haastrup er også til start i bjergturneringen, hvorfor vi med danske briller har lov at håbe på lidt rød-hvide farver i toppen af leaderboardet.

LÆS OGSÅ: Video: Sergio Garcia går amok

2010-sæsonen har indtil nu være relativ skuffende set med danske briller. Den skuffelse skal naturligvis også ses i lyset af de seneste års forrygende danske resultater.

Blandt favoritterne i Schweiz er sidste uges vinder Edoardo Molinari, Miguel Angel Jimenez og dette års British Open vinder, Louis Oosthuizen, som efter et par ugers tiltrængt pause igen er med i feltet.

Edoardo Molinari, som efter sidste uges sejr også modtog et wildcard til Ryder Cup, kan se frem til at spille de to første runder med en vaskeægte golflegende. ”Den store hvide haj”, Greg Norman, stiller op og håber også at blive bjergkongen af Schweiz. Torsdag teer han ud sammen med Molinari og den særdeles talentfulde Seung-yul Noh fra Korea kl. 13.30.

LÆS OGSÅ: Europatourspiller bliver buggy-boy

Turneringen i Schweiz bliver forhåbentlig turneringen, hvor en af danskerne stryger helt til tops, men ellers vil Greg Norman være en meget populær vinder.

Følg med her hele ugen.

 

 




Tilføj kommentar

Når du kommenterer, så husk at have respekt for andre! Vi forbeholder os ret til at slette indlæg, der ikke overholder dette.

Nedenfor beder vi dig indtaste den tekst, der fremgår på billedet. Så ved vi, at du er et menneske.


Sikkerhedskode
Opdater

Seneste anmeldelser

Søhøjlandets Golf Resort
 
8.6
Hammel Golf Klub
 
7.8
Benniksgaard Golf Center
 
8.2
Djurs Golfklub
 
6.4
Dronninglund Golfklub
 
7.8
Lübker Golf Resort
 
10.0
Vallø Golf
 
7.2
Søhøjlandets Golf Resort
 
6.4
Søhøjlandets Golf Resort
 
9.0


Tilmeld dig Ugens Golf Deal