Login


Her logger du ind på Golfnyheder.dk

Nu har Caroline to at heppe på



Danmarks tennisstjerne, Caroline Wosniacki, er rykket ned som nr. 4 i verden, og firtallet siger hende også noget i dag, for netop på en fjerdeplads befinder hendes kæreste,verdens nr. 2 i golf, Rory McIlroy, sig lige nu, side om side med Danmarks Thomas Bjørn i 4-under efter første runde i European Tour-turneringen Omega Dubai Desert Classic.

Så nu er der to at heppe på for Caroline, som ivrigt har fulgt Rory under træningen (billedet), og også var tæt på som tilskuer, da den 22-årige nordirer i eftermiddags startede turneringen.

Det skete i selskab med den forsvarende mester Alvaro Quiros, Spanien og Englands Robert Rock, sensationsmageren der for to uger siden satte selveste Tiger Woods til vægs i Abu Dhabi.

Men medens Quiros med en 70er og Rock med en 73er holdt sig lidt tilbage, så strøg McIlroy altså, i kraft af syv birdies på de sidste 10 huller, og blot en enkelt bogey forinden på syvende hul, op i top 4 med sin 66er.

Her befinder en anden af forhåndsfavoritterne, Tysklands verdens-firer Martin Kaymer, sig også. Han havde seks birdies og to bogeys, inden han på sidste hul sluttede af med en eagle.

LÆS OGSÅ: Thomas Bjørn er helt fremme

Af de fem danskere gik kun Anders Hansen med sin 73er over banens par. 1-over rækker til en delt 92.plads.

Søren Kjeldsen er på en delt 15. plads i 4-under, Thorbjørn Olesen på en delt 35. plads i 2-under og Søren Hansen, der skød 72 (tre birdies og tre bogeys), på en delt 77. plads.

Turneringen føres af den 27-årige spaniker Rafael Cabrera-Bello i 9-under 63. To slag efter følger Tysklands Marcel Siem og Skotlands Scott Jamieson på en delt andenplads.
 

 




Tilføj kommentar

Når du kommenterer, så husk at have respekt for andre! Vi forbeholder os ret til at slette indlæg, der ikke overholder dette.

Nedenfor beder vi dig indtaste den tekst, der fremgår på billedet. Så ved vi, at du er et menneske.


Sikkerhedskode
Opdater

Seneste anmeldelser

Søhøjlandets Golf Resort
 
8.6
Hammel Golf Klub
 
7.8
Benniksgaard Golf Center
 
8.2
Djurs Golfklub
 
6.4
Dronninglund Golfklub
 
7.8
Lübker Golf Resort
 
10.0
Vallø Golf
 
7.2
Søhøjlandets Golf Resort
 
6.4
Søhøjlandets Golf Resort
 
9.0


Tilmeld dig Ugens Golf Deal