
Søren Hansen var bedste dansker i første runde af Omega European Masters i Schweiz på Europatouren. Danskeren ligger på en delt ottendeplads, efter sin 67’er, 4-under-par. Anders Hansen er kun et enkelt slag fra top-10 efter en stabil første runde. Det 17årige italienske supertalent, Matteo Manassero [64], har et slags forspring til de nærmeste forfølgere. Både Thomas Bjørn [69] og Jeppe Huldahl [69] gik fine runder, mens Søren Kjeldsen [74] og Mark Haastrup [75] har slag at hente i morgen, hvis de skal klare cuttet.
Søren Hansen ligger på en delt 10. plads i 4-under-par efter første runde. Hansen lavede seks birdies og to bogies på sin runde. Han har tre slag op til den førende Manassero og har dermed det bedste danske udgangspunkt før i morgen.
LÆS OGSÅ: Flot start af Anders Schmidt Hansen
Anders Hansen spillede ligeledes en solid første runde. Hansen ligger på en delt 18. plads i 3-under-par og er ikke langt fra en topplacering. En eagle 3 på fjortende skadede bestemt ikke Hansens score.
Matteo Manassero gik en bogey-fri runde og sluttede af med fem birdies på bag-ni. Den unge italiener har dermed givet sig selv et udmærket udgangspunkt for at tage titlen i Schweiz på søndag.
LÆS OGSÅ: Millioner på spil i USA
Bjørn og Huldahl ligger på en delt 34. plads inden runden i morgen, hvilket må siges at være to godtagne præstationer.
Kjeldsen og Haastrup ser det lidt værre ud for. De har henholdsvis tre og fire slag op til det formodede cut, som det ser ud lige nu. Cut-grænsen bliver dog først fastsat i morgen, og der kan nå at ske meget for de to danskere.
Følg med i turneringen her
Nedenfor beder vi dig indtaste den tekst, der fremgår på billedet. Så ved vi, at du er et menneske.