
Med en flot anden runde i 65 slag, syv-under-par, er Thomas Bjørn hoppet frem på førstepladsen, som han deler med Rory McIlroy i samlet 13-under-par. Lige i hælene på Bjørn og McIlroy følger verdensranglistens nummer tre og fire, Lee Westwood og Martin Kaymer, så der er lagt op til en spændende weekend.
Thomas Bjørn spillede for anden dag i træk fantastisk golf, og gav sig selv den ene birdie mulighed efter den anden. Først på banens sidste ni huller, fik den store dansker dog for alvor gang i putteren, og det førte til et hidsigt avancement i stillingen, hvor Bjørn lukkede Rory McIlroy’s føring.
Tidligere på dagen havde Rory McIlory sat en imponerende score i banken for øjnene af en storsmilende Caroline Wozniacki.
Mens Thomas Bjørn og Rory McIlroy ligger i 13-under-par, er Martin Kaymer på tredjepladsen i 11-under-par. Kaymer præsterede undervejs karrierens første birdie.
Lee westwood spillede sig også ind i kampen om titlen ved Dubai Desert Classic, da han fredag brugte gjorde Bjørn kunststykket efter og kom banen rundt i 65 slag. Sammen med Martin Kaymer udgør Lee Westwood en uhyggelig duo, der skal forsøge at indhente Thomas Bjørn og Rory McIlroy i løbet af weekendens finalerunder.
Spanske Rafael Cabrera-Bello er lige nu i 11-under-par, men mangler stadig to huller. Dermed kan han stadig sætte en kæp i hjulet for en lørdagsduel mellem Rory McIlroy og Thomas Bjørn, men det kræver, at han tager sin score til 14-under-par via en birdie og en eagle på de sidste to huller.
LÆS OGSÅ: Nu har Caroline to at heppe på
Danske Søren Kjeldsen gjorde også en god figur for anden dag i træk. Kjeldsen ligger i samlet syv-under-par, og her hvor få spillere mangler at færdiggøre anden runde, rækker det til en placering som nummer 13.
Du kan følge duellen mellem Rory McIlroy og Thomas Bjørn lørdag formiddag.
LÆS OGSÅ: Skævt drive kostede liv

Kommentarer