
Walisiske Rhys Davies har spillet fremragende golf i år. Det er hans første sæson på Europatouren og han er i fantomtid fløjet frem som nummer 52. på verdensranglisten. Både en sejr og fem andre top-seks placeringer er det blevet til. Derfor havde Davies også et lille håb om at komme med til Ryder-Cup. Dette håb er nu blevet til virkelighed, via en personlig invitation fra kaptajn Monty.
LÆS OGSÅ: Poulter: Havde valgt Casey og Rose
Det er dog ikke som spiller, at Davies skal til Ryder-Cup, men derimod som Montys personlige buggy-chauffør, for at få lidt Ryder-Cup erfaring på tæt hold. Dette er en invitation Davies er glad for.
- Invitationen har været med til, at jeg er kommet hurtigt over den skuffelse, at jeg ikke blev udtaget til Ryder-Cup holdet, udtaler en nu glad Davies til BBC.co.uk.
Davies er ikke den første europæiske spiller til at få sådan en invitation. US PGA vinderen, Martin Kaymer har tidligere deltaget i Ryder-Cup på lignende vilkår. En oplevelse der åbenbart ikke skræmte Kaymer væk, da han til oktober er tilbage som Ryder-Cup spiller.
Davies er indehaver af banerekorden på The Twenty Ten Course, hvor Ryder-Cup spilles, da han i Wales Open lavede en 62'er. Så mon ikke Davies kan bidrage med andet end bare at være chauffør?
LÆS OGSÅ. Overraskende Ryder Cup-wildcards
Nedenfor beder vi dig indtaste den tekst, der fremgår på billedet. Så ved vi, at du er et menneske.