Login


Her logger du ind på Golfnyheder.dk

Er golfstjernerne forkælede?

Denne klumme er resultatet af nogle af de overvejelser som min klumme “Et spark i r…. til Anders Hansen” satte i gang. Med udgangspunkt i Anders Hansens attitude under de sidste huller i WGC matchen mod Math Kuchar, gav jeg et generelt råd om hvad man mentalt kunne gøre for at komme ud af en negativ spiral og vende den til en positiv. Når jeg bruger begrebet generelt, skyldes det, at rådet (den mentale øvelse) kan anvendes i mange andre stress situationer end når man er nede i en golfmatch.

Årsagen, er, at uanset om man er golfstjerne eller almindelig arbejdshest, uden for mediernes projektører, så er man menneske, og som sådan deler vi de samme fysiske og biologiske forudsætninger. Imidlertid, når man læser kommentarerne til min klumme, er der nogle, heriblandt redaktøren af Golfbladet, som tilsyneladende mener, at sportsstjerner, herunder Anders Hansen og Peter Schmeichel, er underlagt nogle andre mekanismer, fordi de og andre sportsstjerner, er udsat for et langt større mentalt pres end det ”almindelige” menneske.

Og her er jeg så ved det primære emnet for denne klumme. Er det virkelig rigtigt at sportsstjerner er udsat for et større mentalt pres end så mange andre mennesker og derfor kun kan hjælpes på det mentale område af folk som har været i samme situation? Vi tilskuere bliver euforisk glade når vore stjerner præsterer og bliver kæmpeskuffede, når de ikke lever op til vore forventninger. Det er en del af spillet, de har projektørerne på sig, og det er vores begejstring, der betaler deres løn. Derfra kommer en del af presset på dem. Men hør nu her, jeg har gennem mere end 30 år mødt rigtig mange direktører, afdelingschefer, salgschefer, sælgere, selvstændige erhvervsdrivende, såkaldte almindelige mennesker, som hver eneste dag er pressede eller føler sig vældigt pressede. Hvis de ikke præsterer ligger katastrofen lige om hjørnet. Det er ikke kun karrieren og prestigen, der står på spil, det er hele deres livs fundament.

Mennesker som ikke kan klare presset, mennesker som ikke har en god evne til at lukke presset ud af kedlen, bliver stressede, brænder sammen (udbrændthed), mister fodfæstet, ja nogle begår selvmord. Bliver du fyret, kommer du bagerst i køen af rigtig mange arbejdssøgende. Tjener virksomheden ikke penge, må den lukke og iværksætteren/ejeren står tilbage med gælden. Hans/hendes verden falder i grus. Men inden det er kommet så langt har han/hun kæmpet og kæmpet. Jeg kender mennesker som er beskæftiget med salg. De er præstationsaflønnede. Der er eksempler på phonere, som er oppe på over 100 opkald på én dag. Mere end 90% af opkaldende ender negativt. De gør det ikke fordi de synes det er fantastisk spændende og udfordrende eller fordi det giver en høj løn. Langt de fleste gør det, fordi de ser det som deres eneste mulighed på arbejdsmarkedet. Det eneste projektørlys der er på dem, er det lys salgsledelsen sætter på dem – og tro mig – det lys er skarpt og det er der hele tiden. Skulle en af stjernerne miste et putt, eller skulle der gå et mål ind, falder deres verden ikke nødvendigvis sammen. Der står måske allerede 30-40 mio. kroner på indtjeningskontoen (langt flere penge end flertallet af befolkningen når at tjene i et helt liv) og der er 30-40 turneringer eller fodboldkampe mere i sæsonen, hvor man kan få rettet op på tingene. Set i det lys oplever jeg, at mange af sportens stjerner ER snothamrende forkælede, og opfører sig som sådan.

Ja, ja! Det har øvet sig meget, og det har været en hård kamp for resultaterne, men lad os lige få sat tingene ind i det rette perspektiv og begrebet ”at være under pres” ind i de rette proportioner. Anders Hansens verden faldt ikke sammen, fordi han tabte til Kuchar, men jeg kender en person der blev fyret for nogle måneder siden. Hans verden er faldet sammen. Nu prøver vi så, bl.a. med metal træning og den i indledningen nævnte øvelse, at få ham tilbage på sporet. Og midlerne og metoderne til at få denne mand op og stå igen er nøjagtigt de samme, som hvis han var sportsstjerne. Simpelthen fordi de fysiske og biologiske forudsætninger er de samme.

Lad mig citere:

”De hormoner, der frigives, når du er under pres er adrenalin og noradrenalin samt langtidsstresshormonet kortisol. Det er kroppens kamphormoner med hver sin virkning – positiv som negativ. Stresshormonerne produceres i binyrerne, og binyrernes produktion er bl.a. påvirket af vores oplevelser og vores sind.”

Bemærk det sidste, ”og vores sind”. Psykologen, coachen, den mentale træner, som har sat sig ind i tingene og arbejder evidensbaseret, har en række værktøjer i sin værktøjskasse, som han eller hun kan bringe i anvendelse for at hjælpe et menneske med at opretholde eller genoprette en hensigtsmæssig balance. Og værktøjerne er de samme uanset om man er golfer, fodboldspiller eller rengøringsassistent. Argumentet om at man, for at kunne hjælpe en sportsstjerne, skal være dybt inde i dennes univers, hverdag, spil og problematikker, som fremføres af nævnte redaktør, lyder umiddelbart indlysende. Men faktisk er der intet videnskabeligt belæg for påstanden. For nogle ”klientforhold” kan det være tværtimod. Bliver man en for stor en del af miljøet, risikerer man at miste skarpheden, stille de forkerte spørgsmål, lukke af for alternative årsager, se nye muligheder, og søge nye indfaldsvinkler.

Læs mere om stress på: http://www.stresstalk.dk/?id=4&aid=173, hvor ovennævnte citat er taget fra.

Må din næste runde blive den bedste.

Finn Havaleschka

PS. Slutteligt et par bemærkninger til dem der havde kommentarer til klummen om Hansen. Som klummeskriver på golfnyheder.dk, er jeg ikke underlagt nogle redaktionelle restriktioner, andet end at det skal være sobert det jeg skriver. Da jeg ikke er journalist, kan jeg måske bedre end nogen journalist tillade mig at bringe følgende til en konstruktiv debat. Mit indtryk er, at mange stjerner benhårdt styrer de informationer de giver fra sig, og at sportens journalister lader dem komme af sted med det. Golfjournalisterne og de etablerede golfstjerner indgår i en symbiose, der skal tiltrække seere og dermed sikre journalistens beskæftigelse og stjernernes indtægter. På den konto forsvinder al kritisk og dybdeborende journalistik. Er journalisten for kritisk, lukkes der af for al videre information.

Er det hensigtsmæssigt? Giver det os fans den rette baggrund for at vurdere vore stjerners præstationer? Eller har vi bedst af at leve i uvidenhed? Har det hjulpet Anders Hansen til gode relationer til sine fans, så vi forstår ham bedre, og hvorfor han ind i mellem ser så opgivende ud, for eksempel?

Må jeg til slut bemærke til dem der lægger mig et profitmotiv i skoene: Jeg får intet honorar for mine klummer, uanset læsertal, og jeg er økonomisk helt og aldeles uafhængig af om der skulle være nogen, som har lyst til at opleve mine workshops i nord Spanien. Jeg er ikke ligeglad med om der kommer nogen. Golf og mental træning er min hobby, jeg gør det fordi jeg synes det er spændende, men min verden falder ikke sammen, hvis der ikke kommer nogen og jeg ikke får det sidste putt i.

 



Kommentarer 

 
# Carsten Bern 10.-03.-2011 12:32
Undskyld mig, men hvor er det hamrende naivt skrevet.

"Skulle en af stjernerne miste et putt, eller skulle der gå et mål ind, falder deres verden ikke nødvendigvis sammen. Der står måske allerede 30-40 mio. kroner på indtjeningskont oen (langt flere penge end flertallet af befolkningen når at tjene i et helt liv) og der er 30-40 turneringer eller fodboldkampe mere i sæsonen, hvor man kan få rettet op på tingene. Set i det lys oplever jeg, at mange af sportens stjerner ER snothamrende forkælede, og opfører sig som sådan."

Nej, hele pointen er jo, at mange af de her spillere kun meget sjældent står på 72. hul med en chance for at sejre. For nogle sker det 1-2-3 gange i karrieren - det pres er fuldstændig usammenlignelig t med en phoners pres på at få enten 88 eller 92 successer i gennem på en dag.
Svar
 
 
# Jarl Mark Herringe 10.-03.-2011 14:34
Carsten, ikke desto mindre må det alt andet lige være nemmere at bringe sig i den omtalte situation på det 72. hul. Hvis man har mentale metoder, som kan give et overskud til at udføre en bedre præstation, det kræver bl.a. at man kan komme op af det mentale sorte hul, hvis man er røget derned. Hvilket i øvrigt defineres af en selv!

Selvfølgelig er de under pres, men de fleste stjerners verden er sikret flere gange for inden. Så når Hansen giver op mod Matt Kuchar, så ER det hamrende forkælet og snobbet.
Han får intet ud af det, tvært imod og han har intet at miste! hans verden er sikret så hvorfor ikke gå efter den bedst mulige præstation uanset det tidligere hændelsesforløb ??!
Svar
 
 
# Finn 17.-03.-2011 04:00
Kære Carsten Bern. Bortset fra at jeg naturligvis ikke mener der er noget naivt i det jeg skriver, skal du have tak for dog at forholde dig til kærnen i det jeg skriver. Forhåbentlig kan det give anledning til en konstruktiv debat. Mit udgangspunkt er, at når man er eller har været der på verdensranglist en, som flere af vore golfstjerner er eller har været, så har man været i den situation du refererer til i din pointe, rigtig mange gange (ikke kun 1-2-3 gange) og opnået succes en del af gangene. Og har dermed, gennem erfaring, lært at styre sit stressniveau. I den sammenhæng prøver jeg det tilsyneladende umulige, nemlig at sammenligne det af forskellige mennesker oplevede stressniveau i forskellige livssituationer . Objektivt er der kun en måde at måle presset på og det er ved at tage en blodprøve på mennesket i den pressede situation og derefter måle niveauet for de 3 typer hormoner, jeg nævner i klummen. Set ud fra det forventede resultat (min hypotese), er mange andre mennesker end sportsstjerner under det samme eller måske éndda under et større pres. I den sidste ende handler det om hvor god man er eller bliver til, mentalt, at håndtere presset. Min påstand er så, at jeg forventer at f.eks. Peter Schmeichel igennem sin karriere, med over 100 landskampe, champion league kampe med mere, mentalt har lært at styre sit stressniveu en del bedre end f.eks. phoneren der har maks en uge til at bevise sit værd.

I øvrigt er det mig ubegribeligt at min bemærkning om de forkælede stjerner, kan vække sådan en debat. Specielt set i lyset af at rigtig mange golfstjerner ofte gør sig selv og omverdenen opmærksom på, at de har verdens bedste job, hvor de beskæftiger sig med det de er gode til, det de kan lide og det de selv har valgt. Har vi ikke hørt mange sige, direkte eller indirekte: jo jeg skal huske mig selv på, at jeg laver det jeg bedst kan lide og er samtidig så heldig at jeg kan leve rimelig godt af det?
Svar
 
 
# Per Vandborg 12.-03.-2011 10:02
Måske var der en cance for at Hav-a-læskedriks første kikserblob om Anders Hansen var en fejltagelse, men nu brillerer "eksperten" så igen med endnu et skud i blinde: "Er golfstjerner forkælede?" Det er næsten som kviksand: Man har en chance for at overleve hvis man forholder sig roligt, men hvis man bliver ved med at sprælle, så drukner man. I stedet for at trække dig, så begiver du dig ud på endnu en håbløs Tour-de-force i uviddenhed.

Jeg ved ikke om du læser Jointhegolfers.com, men der rister Anders Hansen dig godt og grundigt med syrlige kommentarer på sin Zap. Ganske morsom læsning ... For alle andre end dig.

Kom igen, Læske. Alle gode gange tre!
Svar
 
 
# Anders Søborg Brønnu 13.-03.-2011 18:31
Hej Per - Har læst dine seneste kommentarer herinde og må sige at jeg har svært at tage dig alvorlig med den tone du føre. Håber (mest for dig selv) at du skriver dine kommentare i fuldskab. Uanset hvad, så fremstår du som et meget usympatisk menneske.
Svar
 
 
# Kasper Madsen 13.-03.-2011 19:18
Hørt!!
Svar
 
 
# Per Vandborg 13.-03.-2011 23:53
@Anders Søborg Brønnu - Jeg vil ikke være uforskammet, men du må leve i et meget isoleret og overbeskyttet miljø, hvis du finder min tone stødende.

Nej, jeg er ikke fuld, og jeg synes du i dit indlæg skulle indrage noget relevant til tråden. Hvis jeg kan forarge dig, så får du et meget hårdt liv.
Svar
 
 
# Mark 14.-03.-2011 01:08
Finn er klummeskriver, og har en ret til at skrive. Han foretager en analyse som du kan være uenig eller enig i. du kan mene at han ikke udviser A. Hansen "Respekt" eller hvad du kalder det. men lige frem at svine Finn til og give ham øgenavne er for lavt.

Per kort sagt, DINE KOMMENTARER OG DIT UDTRYK ER TIL GRIN!

KOM SELV IGEN HVAL-BORG!
Svar
 
 
# Per Vandborg 13.-03.-2011 11:01
Finn - Blot lidt "konstruktiv kritik": Måske skulle du holde et lille kursus for jeres redaktion på denne side, og give DEM et spark i r....? Sitet her, hedder GOLFNYHEDER, men klokken lidt i 9 om morgenen, er det endnu ikke opdateret med de seneste resultater fra Florida.
Svar
 
 
# Jacob Poulsby 13.-03.-2011 17:03
Lige en hurtig kommentar til dette indlæg.

Golfnyheder.dk er et medie, der i ordets betydning formidler gode historier og holdninger - mellem eksempelvis kilder, klummeskribente r og jer brugere. Finn Havaleschka er ikke en del af redaktionen på Golfnyheder.dk og kan råde over sin klumme sin han ønsker.

Jeg mener, at Finn er i sin fulde ret til at skrive, som han ønsker, og at I brugere efterfølgende også er i jeres fulde ret til at være uenige og give det tilkende ved at kommentere på artiklerne. Jeg opfordrer dog til at holde tonen sober og med respekt for hinanden. Det gælder for både klummeskribente r og jer brugere!

Det sidste er ikke rettet mod dig, Per, men blot en generel kommentar. Men du har ret i, at referatet fra WGC kom alt for sent på sitet. Vi er en lille redaktion med få midler, der blot brænder for at formidle gode historier om golfsporten ud til Danmark gennem Golfnyheder.dk, Sporten.dk og Jp.dk, så golfsporten kan få den opmærksomhed, den fortjener. Så af og til glipper det med at kunne bemande nyhedsvagterne om natten.

Til gengæld leverer vi en masse andet stof, som du ikke kan finde på andre medier.

Vh
Jacob, Golfnyheder.dk
Svar
 
 
# Per Vandborg 14.-03.-2011 00:40
Jacob - Du siger I skriver om stof andre medier ikke skriver om. Det er altså ikke et kvalitetsstempe l i sig selv, og faktisk læser jeg sjældent jeres side, for I satster alt for meget på at "forarge" for at få besøgstal. Det er lidt tamt med jeres bedrevidenhed, når I så ikke selv kan holde en minimal standard.

Du siger I er nogle fyre, der laver dette site og "brænder" for dette site, men ingen af jer brænder nok til at lægge en nyhed på omkring midnat med information om at en dansker har spillet sig frem i en WGC-turnering?

Det er ikke ligefrem den ånd der bør ligge over "igangsættere". Jeg skriver dette, fordi det er samme slags bedrevidenhed I selv bruger i jeres journalistik på denne side.

Dertil fralægger I jer endda ansvar for hvad folk skriver på jeres site? Så længe det bare giver hits, er I ligeglade? Det er fair nok, men så klinger hele jeres forretningsmode l lidt hult.

Nå, men tillykke til den talentløse Anders Hansen. Finn har sikkert nogle kommentarer om Anders' korte putts på de siste huller.
Svar
 
 
# Jacob Poulsby 14.-03.-2011 01:07
Tak, Per :-)

Sov godt.
Svar
 
 
# Ole Madsen 14.-03.-2011 11:42
Du er en sur og meget bitter mand Per Vandborg! pas nu på blodtrykket, og så overvej, om der ikke er bare lidt i livet, som skulle være positivt.... men der er selvfølgelig ikke mange mennesker omkring dig at tale med, sådan som du formulerer dig..
Svar
 
 
# aabrink 13.-03.-2011 14:59
Nu har jeg prøvet at styrer mig i næsten 2 uger, kan ikke mere.

Kære Finn du blander æbler og bananer sammen, du prøver at profilerer dig selv i skyggen af mennesker, der gennem hårdt arbejde har nået nogle mål, de satte sig.

Hvordan du kan drage sammenligninger , mellem personer der lever i offentlighedens lys, og personer på et normalt arbejdsmarked fortæller mig blot at du skriver klummer på et medie, hvor du ikke hører hjemme.

At blive ved med at skulle læse om din holdning til Anders Hansen´s attituder er nærmest latterligt,du har åbenbart svært ved at forstå at mennesker er forskellige.

Dit nye angreb, på Danske journalister som skulle være i lommen på danske sportsudøvere ryster mig, hvis du var en del af miljøet ville du vide at alle lever med en kritisk journalist.

P.s syntes du som et lille eksempel at Wozniacki familien er blevet nurset af pressen.

Det ville være ønskeligt at du stopper med at profilere dig selv gennem andre mennesker.
Svar
 
 
# Finn 17.-03.-2011 02:47
Kære Aabrink og andre, når jeg læser kommentarerne til min sidste klumme, har jeg lidt svært ved at se sammenhængen mellem det jeg skriver og Jeres kommentarer. Jeg siger f.eks. ikke at Anders Hansen opfører sig som en forkælet person. I denne sammenhæng forholder jeg mig ikke til Anders. Jeg prøver blot at sætte det pres som sportsstjernern e ”tilsyneladende ” lever under, i perspektiv, blandt andet ved at sammenligne det med det pres som nogle andre ”almindelige” mennesker lever under. I den sammenligning, er det så min hypotese (ikke min påstand), at mange stjerner rent faktisk lever et rigtig godt og privilegeret liv. Ikke at jeg er misundelig eller vil tage nogen ære fra dem. De har arbejdet for det de har nået og kæmpet for det. På den anden side – det er der altså også mange andre ”almindelige” mennesker der har, uden at de dog har tjent millioner på det.

Angående mine kommentarer til/om golfjournaliste r. Aabrink; gennemgå samtlige artikler og interview fra aviser, golfmagasiner og tv fra de sidste 20 år og vis mig bare 1% af disse, der fokuseres på at få svar på konstruktive kritiske spørgsmål. Ikke hvem der har været sin kone utro eller lignende. Men f.eks. hvorfor skiftede du dine køller ud med disse af relativt ukendt mærke og uprøvet teknologi. Eller – underforstået, skal vi virkelig tro på de rosende ord du har at sige om dem, eller siger du det bare fordi du er betalt for det? (Samme person forlod det nye mærke efter en sæson eller to). Jeg har flere andre ting jeg gerne ville vide om den reelle årsag til forskellige spilleres op- og nedture, valg og fravalgt. Men jeg får ikke svarene. Om det er journalisterne der er bange for at spørge eller stjernerne der er uvillige til at svare, siger jeg ikke noget om. Men som en konsekvens af denne symbiose afslutter jeg klummen med spørgsmålet: Har det hjulpet Anders Hansen til gode relationer til sine fans, så vi forstår ham bedre, og hvorfor han ind i mellem ser så opgivende ud, for eksempel?
Svar
 
 
# Anders Mogensen 17.-03.-2011 20:54
Underholdende læsning. Tak for det. Niveauet på dialogen bærer desværre af og til præg af, at det måske ikke er studenterhuen der strammer og hindrer den ønskede blodtilførsel til frontallappen. Men der er som bekendt roller til alle her i livet.

Til sagen: Jeg bor selv i Spanien og har for to år siden haft fornøjelsen af, at spille en Pro-AM i selskab med omtalte navnebror Hansen, på Real Club de Golf Sevilla. Søren Kjeldsen vandt som bekendt turneringen, men jeg skal indrømme at jeg indledningsvis var lidt skeptisk over at skulle "overleve" fire timer med en tilsyneladende, set fra sofaen, indebrændt og til tider surmulende golfspiller. For såden ser han sku´ ud både i HD og nu også 3D! Lidt ligesom at have salat med til grillfesten, det giver heller ingen venner. Men jeg tog fejl. Mine fordomme blev skudt ned - helt ned. Det var en fantastisk oplevelse i super godt selskab, og der blev både grinet og spillet god golf, mest af Hansen, som viste sig som en lun fætter og rigtigt godt selskab på en golfbane, der måske bare er mere seriøs og ambitiøs end gennemsnitsgolf eren overhovedet kan forstå, hvilket er derfor han spiller hvor han gør, og vi, hvor vi gør.

Manden er super seriøs på sin egen "laid back" stil, og hvis det kan anspore en klummeskribent til at betvivle viljen til sejr, så er det måske klummeskribente n der skal bede om Hansens telefonnummer for at få lidt hjælp.

Som min 12 årige søn, der var caddie på dagen, sagde efter matchen: "ham ville jeg gerne have som nabo, han er en fin fyr". Og jeg må, undtagelsesvis, give ham ret.
Svar
 
 
# Finn 18.-03.-2011 23:54
Kære Anders Mogensen. Nu vil jeg holde mig til min mest høflige stil. Jeg synes du skulle løsne båndet omkring din egen studenterhue og læse hvad jeg faktisk skriver i mine 2 klummer. Det ville klæde dig og andre kommentatorer til mine klummer. Jeg har på intet tidspunkt skrevet det du og andre tillægger mig. Jeg har skrevet at jeg tror, (fra alt hvad jeg har set, læst, hørt og selv oplevet, fordi jeg også selv har fulgt Anders i et par turneringer, dog uden for tovene), at han er en – jeg citerer ”ualmindelig venlig og rar mand”. Samtidig understreger jeg ”at han jo kan spille Gude-golf”.

At han er nået så langt op på listen, skyldes at han (som også skrevet et andet sted) ”er skide god”. Og det bliver man, underforstået, ikke uden både talent, jern- og sejrsvilje. Det tog jeg for givet, at både dem med og uden studenterhue, også ville tage for givet, at jeg vidste, og derfor ikke tillægge mig en så grænseoverskrid ende en uvidenhed. Men jeg skrev også, med udgangspunkt i hans attitude ved afslutningen på Dubai Dessert Classic og WGC: ”Det er grædende ærgerligt, at se en mand så tæt på og dog så langt fra”.

Med udgangspunkt i den attitude, som ingen indtil nu har benægtet at de også så, kommer jeg så med en mental øvelse, som andre har haft stor glæde af at anvende. Prøv den hvis du har lyst. Smid det væk, som du ikke kan bruge. Det er helt gratis. Det er/var et forslag til klummelæseren. Efter øvelsen skriver jeg så, at jeg ved ikke om Anders kan bruge denne øvelse. Den skal måske gøre dybere, bredere (tage mere udgangspunkt i hans personlighed). Fra en mand med studenterhue, kan jeg ikke forstå, at dette skulle give anledning til al den postyr og mere eller mindre direkte tilsvining af mig, mine kompetencer og hensigter.

Fortsættes.
Svar
 
 
# Finn 19.-03.-2011 00:06
Så kære Anders Mogensen og alle andre som får lyst til at kommentere mine klummer: Vil I ikke nok tage udgangspunkt i det jeg skriver og hensigten bag. Nemlig, at opnå en større erkendelse/viden om sammenhængen mellem det mentale og det at præstere på det, for det givne fysiologiske talent, højeste niveau. Læst og kommenteret med de briller, kunne vi måske sammen nå frem til en større erkendelse. Til glæde ikke kun for vort liv med golfen, men for vort almindelige velbefindende i hverdagen. Bedre golf og en større livskvalitet.
Svar
 

Tilføj kommentar

Når du kommenterer, så husk at have respekt for andre! Vi forbeholder os ret til at slette indlæg, der ikke overholder dette.

Nedenfor beder vi dig indtaste den tekst, der fremgår på billedet. Så ved vi, at du er et menneske.


Sikkerhedskode
Opdater

Tilmeld dig Ugens Golf Deal

Mest læste blogs

Derfor er golf kedeligt
Brian Vester - 10.12.10
Ti stille USA!
Brian Vester - 13.05.11
Her er Corey Pavins Picks
Brian Vester - 27.08.10
De ”unge” mod de ”store”
Andreas Kali - 21.02.10

Nyeste features

Nul kvinder her
E. Trier Hansen - 05.05.11