Hvad tænkte Bjørnen på…..?

 

Siem startende 4 runde i en klar førerposition, men efter en birdie på hul 2, lavede Siem en 4-dobbelt bogey på hul 3. Det kom han sig aldrig over. Med 7’eren startede udviklingen af en mental blokering, som låste sig mere og mere fast efterhånden som runden skred frem. Birdies på 11. og 15., fik kun et anstrengt smil – ingen jubel. Og så blev der lukket og slukket med endnu en dobbeltbogey på hul 16. Ren nedtur.

 

Thomas Bjørn fik heller ikke gang i noget fra starten. De første 9 huller bød på 6 pars, 1 bogey, og endelig, en birdie på 9. Ikke ophidsende. Jeg kalder det Husmandsgolf.  Den slags golf, hvor man kæmper for alle scores, selv de mest middelmådige. Intet lykkes og man føler, at man hele tiden har ryggen mod muren. Helt i modsætning til Herremandsgolf, hvor de gode scores synes at komme af sig selv. Det var den slags golf som vindere McDowell spillede. 10 pars og 8 birdies. Sådan!

 

Husmandsgolfen gav Bjørnen 2 birdies, 12 pars, 3 bogeys, en afsluttende dobbeltbogey og en ruchetur fra en 2. til en 9. plads.

 

Og helt ærligt, jeg ved formentlig ikke en klat mere om det her, end du gør? Men jeg kan give nogle bud.

 

Det værste ved golfen, er at man ikke kan kæmpe sig ud af problemerne. Jeg mener, det hjælper ikke en dyt om du løber hurtigere, tackler, sparker eller slå hårdere. Stort set al det som andre idrætsudøvere kan gøre for at vende nederlag til sejr, duer ikke i golf. Hverken Siem eller Bjørn blev – over natten – en dårligere golfspiller. Ligesom McDowell ikke blev en bedre.

 

I andre sportsgrene har jeg gentaget mantraet: Viljen til at vinde, giver evnen til at kunne. Det mantra duer ikke i golf. I hvert fald ikke på den korte bane – kun på den meget lange bane. Her er Søren Kjeldsen et godt eksempel. Viljen til at ville, har bragt ham langt. Men at stå op om morgenen, før en afgørende runde, og gentage: Jeg vil vinde, jeg vil vinde, jeg vil vinde, er helt sikkert ikke det rigtige vitamintilskud til morgenmaden.

 

I golf sker der ofte det, at jo mere man sætter sig op til at ”nu skal banen brændes af”, jo værre går det. Om man er Thomas Bjørn, Marcel Siem eller McDowell eller en almindelig duffer, de psykologiske mekanismer er de samme. Starter man en runde med den indstilling, er man næsten 100% sikker på at mislykkes.

 

Mentalt handler det om at skabe balance mellem det mentale, det følelsesmæssige og det fysiske. Tanker medfører følelser og følelser medfører fysiske reaktioner. I boksning kan det være fint nok at tænke ”jeg skal banke ham, han skal få min højre hånd at smage!” Det kan give vitaminer til kraft og reaktionshastighed, men det dur slet ikke i golf.

 

I golf skal der tænkes i processer, som skaber rolige og balancerede følelser og dermed harmoniske fysiske bevægelser.

 

Spørgsmålet er nu: Hvad tænkte Bjørnen på om aftenen, i løbet af natten og om morgenen, før sidste runde af Celtic Manor?

 

Og hvor forskelligt var det han tænkte, fra de tanker McDowell gjorde sig?

 

Det kan du så tænke over – inden du går ud på den næste runde, med tanke om at brænde banen af.

 

God golf

 

Tilføj kommentar

Navn (påkrævet)

E-Mail

Send meddelelse ved opfølgende kommentarer

Opdater

Send

Fortryd