En sejr, nogle anden pladser og en række top 10 placeringer, nu hvor vi nærmer os ferien. Ganske udmærket af en lille golfnation – og alligevel. Vi mangler ligesom det sidste ryk. Det er altid sjovest at se på, når de er med i toppen.

Da Thomas Bjørns i sin tid bragede frem, blev han rollemodel for de andre danskere på touren. Efterfølgende kom topplaceringerne nærmest i stimer. Men hvorfor, hvad var det der skete dengang? Det var jo de samme spillere, med de samme tekniske og fysiologiske forudsætninger! Alligevel flyttede de sig med kæmpeskridt op at ranglisten. Man må konkludere, at det ikke alene var udviklingen i teknikken der gjorde forskellen.

Forskellen var og er rollemodellen.

Det er det mentale – indstillingen – der gør forskellen.
Hvorfor en rollemodel kan have så stor effekt på andres præstationer, kan man læse om i 2 meget forskellige bøger. Den ene er Rasmus Ankersens ”Guldminerne – hemmeligheden bag verdens bedste sportsfolk”. Den anden er skrevet af en forsker indenfor cellebiologi, som hedder Bruce H. Lipton. Bogens titel er ”The Biology of Belief”.

Ankersen er den praktiske og nysgerrige coach, som har sat sig for at finde ud af hvad der er hemmeligheden bag verdens bedste sportsfolks præstationer. Titlen: Guldminerne, refererer til 6 forskellige træningscentrer for forskellige sportsgrene, som alle har produceret atleter, som i lange perioder har domineret deres sportsgren.

Guldminerne
Et af disse centre er en driving range i Seoul, som huser Paradise Academy. Det lyder måske ikke bekendt, men det var faktisk her udviklingen af hovedparten af de koreanske kvindelige golfspillere, som i dag dominerer LPGA Touren, startede.

En anden af Guldminerne er Spartak Tennis Club. Et beskedent udstyret tennisanlæg i Moskva. I dag er 10 af verdens 40 bedste kvindelige tennisspillere fra Rusland. Det hele startede på dette anlæg.

En tredje Guldmine, er arnestedet for de kenyanske mellem- og langdistanceløbere. I en lille by ved navn Iten, langt ude på landet, finder man St. Patrick’s High School, som i mere end 10 år har sprøjtet den ene verdensstjerne ud efter den anden.

Uanset de meget forskellige sportsgrene, har Guldminerne flere ting til fælles. En af de vigtigste samler Ankersen under begrebet SULT. Når vi ser andre gøre noget, som vi synes er stort, tændes ambitionen, sulten. Når han eller hun kan gøre det, kan jeg også. Sulten, troen på at man kan, tændes af rollemodeller. I Guldminerne er man samme med rollemodellerne, man træner med dem og, hvis man ellers deler nogenlunde de samme fysiologiske forudsætninger, giver det troen på at man kan nå det samme niveau. Troen kommer af sammenligningen, som giver sulten, som giver viljen, men er der andet bag eller under troen, som giver evnen?

Det giver Liptons forskning i cellebiologi og genetik os nogle mulige svar på. Troen synes at sætte nogle biologiske processer i gang i kroppen, som gør at vi, ikke kun fysiologisk, men også mentalt, bliver bedre til at yde de indsatser der skal til for at få troen til at gå i opfyldelse.

Cellebiologi og genetik
Lipton forsøger at finde ud af hvordan de membraner, der omkranser vore gener, bestemmer hvilke gener der bliver aktiveret og dermed hvilke biokemiske processer der sættes i gang i kroppen. Nu er det jo ikke specielt sportsfolk Lipton har i tankerne, men mennesket generelt. Han forsøger bl.a. at finde ud af hvorfor placebo virker på nogle mennesker. Forsøg med placebo viser jo med al tydelighed at troen på, at en medicin virker, rent faktisk, får den til at virke, uanset at patienten blot har fået en kalktablet. Ligesom det modsatte, nocebo, også er tilfældet. Altså, at en medicin der normalt virker, ikke gør det. Liptons forskning viser, at troen på forunderlig vis synes at kunne påvirke cellemembranerne, som så påvirker generne til at sætte gang i produktionen af stoffer, der, fysiologisk og mentalt, hjælper troen til at gå i opfyldelse.

Med reference til et par af mine tidligere klummer og den debat de har ført med sig, har vi også her forklaringen på produktionen af de 3 stresshormoner adrenalin, noradrenalin og kortisol. Stress, dvs. for megen noradrenalin, som fører til rystende hænder og mistede putts, kommer ikke fra situationen vi står i, men fra den måde vi oplever situationen på. Det er her erfaringen og den mentale træning kommer ind i billedet. Jo flere gange du har stået i situationen, og fundet at den ikke er farlig, jo mindre noradrenalin og kortisol producerer du og jo bedre kan du performe.

Troen kan flytte bjerge
Konsekvensen er, at jo mere vi tror på noget, jo mere styrer det vore tanker, som så påvirker de cellemembraner der bestemmer hvilke kemiske processer vore gener sætter i gang. Det er tilsyneladende den samme mekanisme som bestemmer om vi føler os glade og optimistiske eller deprimeret og opgivende. Om vi føler os angste, forelskede, uovervindelige, afslappede eller stressede. Den indbildte graviditet, er et af de mere ekstreme eksempler. Maven bliver større og større. Alle symptomerne er der, men der er intet barn. Det hele sættes i gang af tanken, som påvirker cellemembranerne, som påvirker generne, som sætter nogle, for tankens opfyldelse, hensigtsmæssige biokemiske processer i gang. Lipton mener, at man skal finde forklaringen på tankens og bevidsthedens indflydelse på cellemembranerne, i kvanteteorien. (Se note)*

Lyder det indviklet, måske, men der er faktisk ikke noget nyt i det. Uden at rode sig ud i forklaringer af ovenstående art, er det det samme som Buddha, Jesus, Gandhi og mange andre kloge mennesker sagt. Gandhi formulerede det således:
 

• Din tro bliver dine tanker.
• Dine tanker bliver dine ord.
• Dine ord bliver dine handlinger.
• Dine handlinger bliver dine vaner.
• Dine vaner bliver dine værdier.
• Dine værdier bliver din skæbne.

Tænk lige over det………………………. og gå så i gang med nogen mental træning, hvis du vil performe op til dit bedste.

Må din næste runde blive den bedste,

Finn Havaleschka

* Hypotesen er at membranerne lader nogle bestemte molekylære strukturer slippe igennem til generne, som så, som konsekvens af disse molekylers konfiguration, sætter gang i de processer der ender i produktionen af de omtalte hormoner. Det centrale for hans teori er, at det er tanken der sætter tingene i gang, idet al hjernevirksomhed, i sig selv er og kan måles, som elektromagnetiske energier. Hvordan denne energi så påvirker membranerne, er uvist, men hypotesen er, at man skal ned og måle på det kvantemekaniske niveau for at påvise sammenhængen. Og det har vi jo – ikke lige pt. – teknologier til at måle, men måske har vi, med denne teori, noget af have troen i!

 

Tweet