Login


Her logger du ind på Golfnyheder.dk

Så lykkedes det for Bjørnen

Set fra sofaen var der situationer på hul 11 og 12, hvor jeg sad med hjertet oppe i halsen. Holder han mentalt eller starter nedturen nu? To korte indspil, helt tydeligt slået uden total kommitment. Puha, han kom ovenpå. Spillede sit spil og kørte de sidste huller hjem uden slinger.

 
Når jeg sidder foran fjerneren og kikker gol,f ligger det i min natur at se ligeså meget på alle de ting, som fortæller om spillerens mentale tilstand, som jeg ser på den tekniske udførsel af svinget. Følgende kan give dig en idé om, hvad du skal kigge efter og – forhåbentlig også – give dig ideer til hvad du selv kan gøre på golfbanen for at optimere din glæde ved spillet og undgå ét Melt Down.
 
Tænkeboks og Svingboks
Pia Nilsson og Lynn Marriott skelner i deres bog ”Every Shot Must Have a Purpose” mellem en Tænkeboks og en Svingboks. Tænkeboksen er det sted hvor du overvejer dine muligheder. Hvilket jern, hvor skal jeg lande bolden, hvad betyder vinden, hvordan korrigerer jeg for det skrå leje osv. I tænkeboksen er venstrehjernen i gang, vi tænker Grå golf. Når beslutningen så er taget krydser man en imaginær linje og går ind i Svingboksen. I svingboksen handler det alene om at gennemfører svinget med fuld kommitment. Her skal man mentalt være i Zonen og principielt slet ikke tænke.
 
For Bjørnen var der 2 slag, ét på hul 11 og ét på hul 12, hvor de korte indspil ikke sad. Teknisk var slagene en formalitet. Forberedelsen i Tænkeboksen var i orden, så vidt jeg kunne se, men kommitment-delen i Svingboksen, var tvivlende. Det var her jeg tænkte – puha, nu skrider det. Men heldigvis, det gjorde det ikke. Tværtimod, de hårdt tilkæmpede pars på disse 2 huller blev fulgt op af birdies på 14 og 15.
 
Altså, et par slag hvor man kunne ane lidt pres – lidt tvivl i sindet – blev skubbet væk. Bjørnen er tilbage, rutinen og selvtilliden er på toppen og vi glæder os nu til mange flere timer foran skærmen.
 
Slå aldrig et slag med tvivl i sindet
Helt modsat gik det for den urutinerede Robert Garrigus på US-touren, hvor han i St. Jude Classic satte en 3 slags føring til på sidste hul. Da han stod på 18 tee var det tydeligt at se, at han ikke havde gjort sit arbejde i Tænkeboksen færdigt, før han gik ind i Svingboksen. Resultat: et slag med tvivl i sindet, uden kommitment, en tur i vandet, og væk var den første sejr.
 
Han var ikke i Zonen. Du kan ikke være i Zonen når du har tvivl i sindet og frygten for at fejle har taget over. Bjørnen var og er klogere. Han havde rutinen med sig og fik tvivlen fejet væk med konstruktiv tænkning, selvtillid og erfaring som ballast.
 
Mental forberedelse
Min påstand er at havde Garrigus haft en mere erfaren caddie eller en god coach, kunne han have undgået sit ”Melt Down”. Men han havde ingen mentale øvelser, ingen film klar på sin mentale hardisk, som han kunne trække frem og kører for sig selv på 18 tee. Han havde ikke noget af det klar, som kunne have skubbet de ukonstruktive tanker og dermed følelser og fysiske reaktioner væk, så han kunne tænke klart og slå sit slag med fuld kommitment.
 
Desværre, for med den rette mentale forberedelser, er jeg sikker på det kunne have været undgået. Men sådan er livet; det leves forlæns, men læres baglæns.
 
Ha' en god runde,
 
Finn


Se hvordan du kan blive bedre til den mentale del af golfen
 

 



Tilføj kommentar

Når du kommenterer, så husk at have respekt for andre! Vi forbeholder os ret til at slette indlæg, der ikke overholder dette.

Nedenfor beder vi dig indtaste den tekst, der fremgår på billedet. Så ved vi, at du er et menneske.


Sikkerhedskode
Opdater

Tilmeld dig Ugens Golf Deal

Mest læste blogs

Derfor er golf kedeligt
Brian Vester - 10.12.10
Ti stille USA!
Brian Vester - 13.05.11
Her er Corey Pavins Picks
Brian Vester - 27.08.10
De ”unge” mod de ”store”
Andreas Kali - 21.02.10

Nyeste features

Nul kvinder her
E. Trier Hansen - 05.05.11