Caroline Wozniacki og golf

 

En provokeret fejl i tennis: Du var bare ikke god nok til at lave den returnering du forestillede dig, den sad langt ude, men du prøvede – du tog chancen! En uprovokeret fejl: Her kvajede du dig! En simpel returnering – ud over linjen!

 

Du ved garanteret hvad en uprovokeret fejl er i golf? Du kender det, du står overfor et helt enkelt chip eller et rutinemæssigt – banalt – wedgesslag, resultat: en flækker eller en lunder. Hallo, hvad sker der? Du har slået de slag tonsvis af gange, helt uden problemer og alligevel sker det! En helt igennem uprovokeret fejl.

 

Den provokerede fejl kommer når du tager chancer, når du prøver på noget som du ikke er 100% sikker på, at du kan gennemføre. Provokerede fejl, er de fejl du laver i bevidstheden om at det kan gå galt.

 

Anderledes med den uprovokerede fejl, den kommer som et lyn fra en klar himmel. Her er der er 2 mulige årsager. Du var ikke fuldt kommittet til at slå det pågældne slag og/eller du var ikke fuldt koncentreret, da du slog slaget.

 

Her handler det om kommitment og koncentration. At være fuldt kommittet, er, at være sten-hamrende sikker på hvilket slag man vil slå, med hvad og hvordan. Man må ikke have tvivl i sindet. Hvis du har tvivl i sindet, kan du ikke være fuldt kommittet.

 

Det næste, at være fuldt koncentreret, kommer ofte i forlængelse af at være kommittet, og alligevel gør det det ikke altid. Specielt gælder det for de slag som vi betragter som ren rutine. Vi ved nøjagtigt hvordan og med hvad, men er ikke koncentreret – fuldt nærværende – når vi gør det. Og så sker katastrofen.

 

Altså; de provokerede fejl, er dem vi bevidst fremprovokerer med vore valg. De uprovokerede fejl, er dem vi laver fordi vi ikke er helt kommittet og/eller koncentreret. Løsningen ligger i den mentale forberedelse.

 

Før hvert slag stiller du dig et par meter væk fra bolden. Nu står du i Tænke-boksen. I Tænke-boksen overvejer du, om det du nu skal i gang med kan eller må indebære en provokeret fejl. Altså; hvad ville det ideelle slag være? Hvis du føler dig overbevist om at du kan slå det slag, kan slaget ikke give anledning til en provokeret fejl, men kun til en uprovokeret fejl.

 

Hvis du vælger at tage chancen og prøver at slå det ideelle slag, som du godt ved at du ikke magter hver gang, er du også bevidst om at du dermed risikerer at fremprovokere en fejl. Det gode ved den beslutningsproces, er, at du mentalt er klar til at acceptere et dårligt resultat og lære af det.

Uanset om du nu vælger det ene eller det andet, er det vigtig at du – mens du står i Tænke-boksen – gør dig bevidst om dit valg.

 

I Tænke-boksen skal du nu mentalt, visuelt og fysisk gennemføre det slag du har valgt at slå. Føl efter, at det er det rigtige slag, se for dig svinget, hvordan køllen skal rammer bolden, se dens flugt for dig, hen i mod det mål du har valgt.

 

Herefter flytter du dig over i Action-boksen. Det vil sige hen til bolden. Et par prøvesving til at løsne op, fuld koncentration, alt andet end det du har sat dig for og mentalt øvet i Tænke-boksen, eksisterer ikke; og slå så til bolden.

 

Uanset hvor let eller banalt det slag du skal til at slå er, så stil dig altid i Tænke-boksen først. Hvilken type fejl kan de valgmuligheder du har – i situationen – give anledning til? Hvad vælger du og hvordan eliminerer eller minimerer du mulighederne for at den givne fejl indtræffer?

 

Træf et valg – øv valget mentalt i Tænke-boksen. Se det for dig, føl det, mærk det. Gå derefter over i Action-boksen, tag et par prøvesving og slå så til bolden.

 

Må din næste runde blive den bedste,

 

Finn

 

PS. Se også på www.mentalscorecard.com hvordan du kan lære at undgå Uprovokerede fejl.

 

 

 

 

 

Tilføj kommentar

Navn (påkrævet)

E-Mail

Send meddelelse ved opfølgende kommentarer

Opdater

Send

Fortryd