Odense Eventyr Golf Klub er en del af Proark Golf og hører efter manges meninger til de bedre anlæg i Danmark. Banen bliver betegnet som en meget velholdt mesterskabsbane med 27 huller anlagt i et naturskønt område med meget varieret terræn som gennemskæres af Elmelundbækken. Bækken og de anlagte søer bidrager til at gøre banen til en udfordrende og spændende oplevelse. Foruden mesterskabsbanen, der i 2006 var vært for Ladies European Tour, Nykredit Masters, findes desuden et dejligt klubhus med omklædningsrum, sauna, stor golf-shop og mødelokale, samt café og restaurant med panoramaudsigt.















