Skovlunde & Herlev Golfklubber har skiftet navn til Hjortespring Golfklub. Her rådes over både en 18 hullers bane og en 9 hullers bane. 9 hullers banen, Marbækbanen, er bedst til at træne det korte spil, eller hvis du ikke har så meget tid. 18 hullers banen, Hjortespringbanen, er en smukt beliggende bane med smalle fairways og mange naturlige forhindringer. F.eks. er der søer i spil på mere end halvdelen af hullerne og tæt bevoksning langs adskillige af de smalle fairways. Selvom banen ikke er særlig lang, er den, især efter en vellykket omlægning af 7 huller i 2001, en udfordrende bane for alle handicapgrupper. Efter runden byder Restaurant birdie dig indenfor ligesom du kan besøge shoppen enten før eller efter din runde.










