Login


Her logger du ind på Golfnyheder.dk

Huldahl: Fra sejrsherre til sekundær



”Nu må der gerne snart ske noget”. Sådan fortalte Jeppe Huldahl til Golfnyheder.dk i starten af juni måned. Efter sæsonen 2009, der blandt andet bød på en sejr i The Celtic Manor Wales Open, ligger Huldahl nu nummer 119 på pengelisten. Kortet til Europatouren har han dog med sikkerhed også i 2011 qua turneringssejren, men Jeppe Huldahl er gået fra at være en vinder til at være sekundær.

- Tja, sådan er det jo. Men det var jeg jo også før, jeg vandt. Sejren var en stor overraskelse for alle, inklusiv mig selv. Så jeg føler ikke, at det er gået tilbage for mig. Jeg synes stadig, at jeg bliver bedre og opnår da også en række hæderlige resultater på Europatouren. Der er en sket en masse ting i mit liv, siden jeg vandt, og det har haft indflydelse på mit spil. Jeg blev far sidste år, og vi er flyttet til en ny bolig i Ørestaden. Så der har været andre ting, der har krævet min opmærksomhed, forklarer Huldahl, der netop er ankommet til Europatour-turneringen KLM Open i Holland, da vi fanger ham på mobiltelefonen.

Har ikke levet op til forventningerne
Huldahl fik ellers en god start på sæsonen. Fem gange klarede han cuttet i sæsonens seks første turneringer, og han opnåede en ottendeplads i Avantha Masters i Indien. Siden har spillet svigtet, den afslappede vestjyde. 6 gange i 14 starter har han spillet finalerunder. Søndag opnåede han dog en delt 15. plads i Omega European Masters.

LÆS OGSÅ: Dougherty til danskere: I er gode nok!

Huldahl erkender da også, at han ikke har levet op til sine egne forventninger henover sommeren.

- Det har været lidt tamt, indrømmer jeg. I starten af sæsonen gik det godt, men siden har jeg kæmpet lidt med mit spil. Det er dog ikke så slemt, som det ser ud. Jeg har misset mange cuts i de store turneringer med ét slag, så marginalerne har heller ikke været på min side. Jeg føler dog stadig, at det går i den rigtige retning.

Sejr var ikke en sovepude
Med turneringssejren i 2009 fulgte ikke kun en pæn sum penge. Huldahl fik også to års ”excemption” til Europatouren. Det betyder, at han er sikret et godt kort til touren i 2010 og 2011. Det gav i starten af året Huldahl ro i sindet, som også gav plads til at bruge mere tid sammen med sin søn, der blev født i efteråret 2009.

LÆS OGSÅ: Vibe-Hastrup: Sejren blev hurtigt glemt

Huldahl afviser dog, at sikkerhedsnettet er blevet en sovepude for ham på golfbanen.

- Jeg vil give dig ret i, at sådan en sejr sagtens KAN blive en sovepude. Men jeg tror ikke, at det forholder sig sådan. Selvom jeg har haft en masse ting at se til, også udenfor golfbanen, så har jeg arbejdet hårdt for at opnå mine mål som golfspillere. Sejren betyder rigtig meget for mig, men jeg ved også, at jeg stadig er nødt til at levere topresultater for at være med herude, fortæller Huldahl

Kigger frem mod næste sæson
Selvom Huldahl har 5-6 turneringer til at klatre op af ranglisten i denne sæson, så kigger han allerede frem mod næste sæson – som er den sidste, hvor han automatisk er kvalificeret til at spille stort set alle turneringerne på touren.

- Jeg har revurderet mine ambitioner for denne sæson, og nu kigger jeg frem mod næste sæson. Sammen med min træner Magnus Landsström arbejder vi på, at næste år kommer til at byde på nogle topresultater, slutter Huldahl.

LÆS OGSÅ: Huldahl væltede sig i sprøde chips
 

 



Kommentarer 

 
# Kringlen 07.-09.-2010 20:25
Fin artikel, kunne være fedt med flere af den slags artikler herinde. Kunne være fedt at stille det samme spørgsmål flere af danskerne! Hvordan er det at være blevet sekundær, ha ha
Svar
 

Tilføj kommentar

Når du kommenterer, så husk at have respekt for andre! Vi forbeholder os ret til at slette indlæg, der ikke overholder dette.

Nedenfor beder vi dig indtaste den tekst, der fremgår på billedet. Så ved vi, at du er et menneske.


Sikkerhedskode
Opdater

Tilmeld dig Ugens Golf Deal

Nyeste klummer

Mens vi venter på en rollemodel!
Finn Havaleschka - 08.07.11
Er golfstjernerne forkælede?
Finn Havaleschka - 10.03.11
Et spark i r…. til Hansen!
Finn Havaleschka - 24.02.11
Må Tiger sige FUCK! på tv?
Jacob Poulsby - 24.02.11
Hartø: Ikke flere majors til Tiger!
Finn Havaleschka - 14.02.11