Login


Her logger du ind på Golfnyheder.dk
Baneanmeldelser Øvrige Sjælland Skjoldnæsholm Golfklub - Trent Jones Jr.
 

Skjoldnæsholm Golfklub - Trent Jones Jr.

Klub informationer

Adresse:
Skjoldenæsvej 101
4174 Jystrup
Skjoldnæsholm Golfklub - Trent Jones Jr.

Skjoldnæsholm Golfklub er en del af Proark Golf. Klubben byder på hele to 18 hullers baner, Old Course og Trent Jones Jr. Course hvis skønne beliggenhed og gennemtænkte arkitektur imponerer selv de mest erfarne golfspillere. Et kuperet terræn gør desuden sit til at sætte evnerne på banen i centrum. Et af Skjoldenæsholms kendetegn er flagskibsbanen, Trent Jones Jr. Course, som er designet af den anerkendte banearkitekt Robert Trent Jones Jr. Med sit helt personlige præg, har han formået at skabe en bane, som kræver både styrke, teknik og taktisk snilde fra golfspilleren. Rundt om banen tilbyder Skjoldnæsholm samtidig optimale træningsfaciliteter og et hyggeligt klubhus.

Redaktionens kommentarer

Gennemsnitskarakter 
 
8.8
Banens design/layout 
 
9.0
Greens 
 
9.0
Banens øvrige stand 
 
8.0
Klubhuset og træningsfaciliteter 
 
9.0
Tilfredshed i forhold til prisen 
 
6.0
Golfnyheder.dk Skrevet af Golfnyheder.dk    30. August 2011
Senest opdateret: 30. August 2011

Skjoldnæsholm – en seriøs og moderne test

Langt ude på landet men alligevel kun en lille times kørsel fra Købehavn ligger Skjolnæsholms Robert Trent Jones Jr. bane. De 18 huller er en fremragende test af alle golfspillets facetter, og banen hører til blandt de bedste og mest udfordrende i Danmark. På trods af den ny bane, har golfsportens charme alligevel fundet vej til det lækre og meget autentiske klubhus. Tre middelmådige huller og en høj pris ødelægger slet ikke helhedsindtrykket.

Beskrivelse af banen
Robert Trent Jones Jr. har via et stærkt design gjort et flot stykke arbejde med at barbere alle ligegyldige eller uinteressante transportslag væk. Hele vejen rundt på de 18 huller, skal tungen holdes lige i munden. Især de første fem huller byder dig vor alvor velkommen til en seriøs mesterskabsbane med masser af vand og bunkers, der alle er placeret med en befriende velovervejelse. Med undtagelse af hul 13 – 15, der desværre stikker lidt ud, er det fair at sige, at banen udelukkende byder på virkelig gode golfhuller. Foruden det stærke design, kendetegnes banen ved at være i god stand over hele linjen – og det på trods af den våde sommer.

Klubben
Stemningen i klubben var rigtig god. Der var ikke mange mennesker på terrassen som en konsekvens af den lunefulde danske sommer, men i restaurant og reception følte man sig meget velkommen. Med tæpper på gulve og mørke stole indgyder restauranten i høj grad en varme, som man ofte finder i traditionsrige internationale Fishing eller Country Clubs. Træningsfaciliteter er igen fremragende og lægger et godt fundament for at forbedre spillet, så man kan hamle op med den udfordrende bane og kontrollere de varierende greens. Desuden var klubben omgivet af søde mennesker, og vi fik en rigtig god behandling i en tydelig rar atmosfære.

Bedste hul
Fra et æstetisk synspunkt, skal man ikke vente længe på det bedste hul. Allerede på første tee er udsynet over første fairway med dens skarpe kanter og hasard i højre en stor oplevelse. Ellers er par-3 hullet tredje og par-5 hullet 12. også fremragende golfhuller. I det hele taget springer par-3 hullerne i øjnene, og uden at have belæg for påstanden vover jeg pelsen og siger, at der ikke er nogen baner i Danmark med en sværere pakke af par-3 huller end Skjoldnæsholm.

Dagens højdepunkt
Hul et til fem er en fremragende start på en golfbane. Udfordringen er enorm, men holder man tungen lige i munden, kan man alligevel score rigtigt godt på disse huller. Kæmper man i stedet med spillet, kan man sagtens stå klar på 6. tee med fem-syv bolde færre i bagen.

Dagens skuffelse
Hul 13 – 15 er desværre ikke på samme høje niveau som de øvrige 15 huller. De ville ikke skille sig negativt ud på mange andre golfbaner, men på Skjoldnæsholm, er de meget ordinære i forhold til resten af banen.

Prisniveau
Der hersker ingen tvivl om, at Skjoldnæsholm er en lækker golfbane, som er et besøg værd. Når det så er sagt, er weekendprisen på 690 kroner høj. Heldigvis er Skjoldnæsholm en moderne golfklub, som via sin Proark involvering kender til markedskræfterne. Tilbud på greenfee til 495,- og helt ned til 350,- i udvalgte perioder gør banen til en fremragende ”deal”. Og hvis banen er fyldt i weekenden, ville det jo også være dumt at sætte prisen ned. Betaler man 690,- i weekenderne for at spille banen, fungerer det også som lidt salt i såret, at man ved siden af skal købe poletter, og en baneguide. En slet skjult opfordring til i hvert fald at inkludere træningsbolde i greenfee’en.

Afrunding
Skjoldnæsholm er en moderne, fair og seriøs test af alle golfspillets facetter. Det er en bane, der har mange af de ting, som en sand mesterskabsbane skal have. Kortslående spillere skal i enkelte tilfælde forberede sig på alternative ruter, mens langslående spillere kan opnå stor bonus ved at tage chancen, mens ulykkerne dog ligger på lur på de fleste huller. Skjoldnæsholm Trent Jones Jr. Banen er et besøg værd, selvom prisen uden tilbud er lidt pebret.

Vi glæder os til at komme tilbage til banen og prøve kræfter med greens på en tør sommerdag.

Skjoldnæsholm stillede greenfee til rådighed for anmelderne.

Anmelder: Brian Vester i selskab med Anders Schmidt og Mikael Præstegaard.

Hvilken dato blev banen spillet?
August 24, 2011
Hjemmeklub
Royal City Golf
Stableford point
33
Handicap
8,00
 

Anmeldelser og kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer her - vær den første til at skrive din mening, kommentar eller anbefaling.

Giv karakterer (10 er bedst)
Banens design/layout*
Greens*
Banens øvrige stand*
Klubhuset og træningsfaciliteter*
Tilfredshed i forhold til prisen*
Golfbaner
Anmeldelse
 


Tilmeld dig Ugens Golf Deal

Seneste anmeldelser

Søhøjlandets Golf Resort
 
8.6
Hammel Golf Klub
 
7.8
Benniksgaard Golf Center
 
8.2
Djurs Golfklub
 
6.4
Dronninglund Golfklub
 
7.8
Lübker Golf Resort
 
10.0
Vallø Golf
 
7.2
Søhøjlandets Golf Resort
 
6.4
Søhøjlandets Golf Resort
 
9.0

Her er de bedste baner

Hedeland Golfklub
 
7.4
Vallø Golf
 
7.2
Odder Golfklub
 
6.8
Hedeland Golfklub
 
6.6
Stensballegaard Golf
 
8.6
Aarhus Aadal Golf Club
 
8.2

Seneste anmeldelser

Søhøjlandets Golf Resort
 
8.6
Hammel Golf Klub
 
7.8
Benniksgaard Golf Center
 
8.2
Djurs Golfklub
 
6.4
Dronninglund Golfklub
 
7.8
Lübker Golf Resort
 
10.0
Vallø Golf
 
7.2
Søhøjlandets Golf Resort
 
6.4
Søhøjlandets Golf Resort
 
9.0
Hedeland Golfklub
 
6.6
Golfclub Storådalen
 
8.0
Korsør Golf Klub
 
7.8
Comwell Kellers Park Golfklub
 
7.0
Horsens Golfklub
 
6.0
Juelsminde Golfklub
 
6.6
Møn Golfklub
 
8.4
Skovbo Golfklub
 
8.6
Harre Vig Golfklub
 
8.6
Søhøjlandets Golf Resort
 
9.0
Golfklubben Hvide Klit
 
7.0
Benniksgaard Golf Center
 
6.4