Login


Her logger du ind på Golfnyheder.dk

Professionel som 16-årig – er det nu klogt?

MortenBuckhoj

Jeg har lige læst på teetime.dk, at den blot 16-årige Nicolai Kokholm fra Smørum har valgt at turne og blive professionel.

 

Af artiklen fremgår det, at den unge mand har tænkt længe over sin fremtid efter 10. klasse, og besluttet, at det skal være golfen.

 

Han har rådført sig med en del mennesker, herunder sin far, som udtaler, at det ikke gav mening for Nicolai at fortsætte på skolebænken, og derfor bakker op om beslutningen.

 

Undskyld mig en gang, men jeg synes altså det er en rigtig dårlig beslutning, man har taget i familien Kokholm.  Der er ganske vist talrige eksempler på andre purunge mennesker, der har valgt den professionelle golf i en meget ung alder, men det er unikke talenter som for eksempel Rory McIlroy, Sergio Garcia og Michelle Wie. Med al respekt for unge Kokholm, så er der et pænt stykke vej til dem. Og havde det ikke været fordi jeg for år tilbage kendte hans far, der importerede noget golfudstyr, havde jeg aldrig hørt om Nicolai. Større er talentet altså heller ikke.

 

Nu er der jo ingen garanti for, at historien om Nicolais professionelle karriere udvikler sig til en tragedie. Og lad mig slå fast, at jeg sandelig af et ærligt hjerte håber, at jeg tager fejl. Men på mig virker det lidt ligesom, når nogle helt unge deltagere i X Factor for åben skærm får at vide, at de ’har verdensklasse’ og ’ikke kan undgå at blive internationale stjerner’. Og hvor mange er det lige, der er kommet længere end en blokvogn på Vorbasse Marked?

 

Nicolai er sikkert en dygtig golfspiller. Og det er da meget muligt, at han er træt af skolen og ikke har lyst – lige nu – til at læse videre. Men professionel golfspiller? Det er der sgu ikke nogen fremtid i, med mindre man er et unikt talent i den alder.

 

Havde det ikke været smartere, at få en læreplads i golfklubben, hvad ved jeg, i greenkeeperstaben, på kontoret, eller i restauranten, med frihed til at træne og spille turneringer. Og så, når man havde vundet en stribe turneringer og fået lidt hår på brystet, måske blive professionel som 19-20-årig med en smule ballast i bagagen.

 

Med risiko for at lyde som en gammel vindtør nisse, synes jeg altså det er uklogt at blive professionel allerede som 16-årig.

 

Læs artiklen på http://www.teetime.dk/view.php?template=article&page_id=0&aid=13644

 



Tilføj kommentar

Når du kommenterer, så husk at have respekt for andre! Vi forbeholder os ret til at slette indlæg, der ikke overholder dette.

Nedenfor beder vi dig indtaste den tekst, der fremgår på billedet. Så ved vi, at du er et menneske.


Sikkerhedskode
Opdater

Tilmeld dig Ugens Golf Deal

Mest læste blogs

Derfor er golf kedeligt
Brian Vester - 10.12.10
Ti stille USA!
Brian Vester - 13.05.11
Her er Corey Pavins Picks
Brian Vester - 27.08.10
De ”unge” mod de ”store”
Andreas Kali - 21.02.10

Nyeste features

Nul kvinder her
E. Trier Hansen - 05.05.11