Login


Her logger du ind på Golfnyheder.dk

Ryder Cups fremtid?

MortenBuckhoj

Der går rygter om, at Ryder Cups fremtid er truet.

Jo, jo. Den er god nok. Årsagen er, at man i USA er langt mere interesserede i Presidents Cup end i Ryder Cup, og at man i visse dele af den europæiske golfverden er - lad os udtrykke det pænt - en lille smule irriteret over, at Ryder Cup ALTID spilles på de britiske øer.

Om halvanden måneds tid for eksempel på Celtic Manor i Wales, som for en pæn posefuld euro har købt sig til verdens største golfbegivenhed. Wales er trods et par spilleres individuelle succes i begyndelsen af sæsonen ikke nogen magtfaktor i europæisk golf længere, og andre lande ville lige nu være mere oplagte som værtslande. Men vi skal altså til Wales.

I USA samler interessen omkring Ryder Cup sig lige nu omkring hvorvidt Tiger får et frikort eller ej. Ud over ham er der ikke den store interesse for holdet, og begivenheden, siger min amerikanske kilde, som fortæller, at interessen er dalet markant i løbet af de seneste ti år, hvorimod interessen for Presidents Cup er steget. Den historiske betydning Ryder Cup har, er delvist blevet udlignet ved at Presidents Cup år for år bygger på sin egen historie.

Fremtiden for Ryder Cup kan også meget vel afhænge af om Europatouren er villige til at give Ryder Cup til andre lande end britiske. Sverige var fremme med et bud, men har trukket sig. Italien kunne være en mulighed med Molinari-brødrene på toppen af deres karriere lige nu - men måske ikke om otte år, naturligvis - og så har Tyskland et officielt bud med den vanskelige og spektakulære Faldo bane i Scharmütselzee udenfor Berlin.

Martin Kaymers sejr i weekenden kan vise sig helt afgørende ikke kun for hans egen fremtidige karriere. For med en ny, ung tysk majorvinder som profil, kan valget - ja, det BØR måske ligefrem - tippe til Tysklands fordel. En Ryder Cup til det centrale, kontinentale Europa kan få den europæiske interesse for Ryder Cup til at blomstre igen - og så må vi et eller andet sted håbe, at USA vinder (nej fy, men klarer sig godt, så) til oktober, så interessen for Ryder Cup kan blive skærpet igen.

 



Tilføj kommentar

Når du kommenterer, så husk at have respekt for andre! Vi forbeholder os ret til at slette indlæg, der ikke overholder dette.

Nedenfor beder vi dig indtaste den tekst, der fremgår på billedet. Så ved vi, at du er et menneske.


Sikkerhedskode
Opdater

Tilmeld dig Ugens Golf Deal

Mest læste blogs

Derfor er golf kedeligt
Brian Vester - 10.12.10
Ti stille USA!
Brian Vester - 13.05.11
Her er Corey Pavins Picks
Brian Vester - 27.08.10
De ”unge” mod de ”store”
Andreas Kali - 21.02.10

Nyeste features

Nul kvinder her
E. Trier Hansen - 05.05.11