Login


Her logger du ind på Golfnyheder.dk

Søren Hansen sagen: Det bliver vanskeligt

MortenBuckhoj

Fredag overværede jeg hele det første retsmøde i Søren Hansens skattesag, og uanset hvor meget sympati jeg har for Søren, som jeg kun kender som en god fyr, så ser det ikke alt for godt ud.

 

Statsadvokatens argumenter var tungtvejende og baseret på reelle fakta – for eksempel det faktum, at Søren havde under 100 overnatninger i Monaco over den syvårige periode som sagen omfatter, mod næsten 1100 i Danmark.

 

Samt ikke mindst, antallet af gange han i perioden rejste ud til turneringer fra Danmark i forhold til fra Monaco, samt hvor mange gange han fra turneringer rejste ’hjem’ til Danmark.

 

Der har Søren desværre ikke nogen særligt god sag.

 

Forsvaret benytter en anden metode end anklageren. John Korsø Jensen taler til følelserne. Det handler om, at man som menneske, skal have lov til at træffe store personlige beslutninger, i dette tilfælde, at forlade det menneske man elsker til fordel for et karrieremæssigt mål, sådan som Søren gjorde det – ifølge forsvaret – i 1999. Og man skal også have lov, at vende tilbage til den man elsker, som Søren gjorde det i 2001.

 

Det er helt afgørende for forsvaret, at retten anerkender det menneskelige aspekt. Men set som lægmand, bliver det en vanskelig opgave.

 

Søren Hansen sidder ikke umiddelbart vurderet med en specielt stærk sag. Han hævder at have haft en 40 m2 lejlighed i Monaco som sit ’hjem’ til trods for at han har haft fuld råderet over et knapt 200 m2 helårsindrettet sommerhus i Danmark, hvor hans kæreste og siden deres fælles barn har boet.

 

Det siges, at Søren Hansens advokat, John Korsø Jensen, er en af de skarpeste og bedste i landet. Det håber jeg for Søren, for der skal – ud fra det første af en lang række retsmøder og afhøringer – i den grad trækkes en kanin op af golfbag’en, hvis ikke Søren Hansen skal blive dømt.

 

Og bliver han dømt kan det betyde en lang afbrydelse af karrieren. Der tales om op til fire års ubetinget fængsel. Så galt går det næppe, men faktum er, at Søren har nulstillet sin turneringskalender.

 

Han spiller ikke før Masters på grund af sagen, der forsætter i næste uge. Så tager han til USA, spiller Masters og vender tilbage midt i april, hvor sagen mod ham genoptages. Derefter er turneringskalenderen blank. Søren ved ganske enkelt ikke, hvornår han igen spiller turneringsgolf.

 

Som nævnt i indledningen. Jeg nærer den største sympati for Søren Hansen. Men dansk lovgivning skal overholdes.  Har han snydt, må han tage sin straf. Det ved han som golfspiller bedre end nogen anden.

 



Tilføj kommentar

Når du kommenterer, så husk at have respekt for andre! Vi forbeholder os ret til at slette indlæg, der ikke overholder dette.

Nedenfor beder vi dig indtaste den tekst, der fremgår på billedet. Så ved vi, at du er et menneske.


Sikkerhedskode
Opdater

Tilmeld dig Ugens Golf Deal

Mest læste blogs

Derfor er golf kedeligt
Brian Vester - 10.12.10
Ti stille USA!
Brian Vester - 13.05.11
Her er Corey Pavins Picks
Brian Vester - 27.08.10
De ”unge” mod de ”store”
Andreas Kali - 21.02.10

Nyeste features

Nul kvinder her
E. Trier Hansen - 05.05.11