Login


Her logger du ind på Golfnyheder.dk

Terapi for åbent tæppe

MortenBuckhoj

Der har været talt og skrevet meget om Tiger Woods første offentlige fremtræden siden Thanksgiving, hvor sagen om hans utroskab og ægteskabelige problemer kom frem i lyset.

 

Fredag stod han så frem, ikonet, og angrede. Dybt og inderligt.

 

Mange har kritiseret Tiger for dårlig timing. At han stod frem midt under Accenture Matchplay. At han kun tillod få, udvalgte journalister adgang, og at han ikke svarede på spørgsmål.

 

Men man skal nok forstå hvad det i virkeligheden var Tiger gjorde fredag eftermiddag. Det var nemlig ikke et pressemøde, eller et officielt statement. Det var med stor sandsynlighed en del af den terapi, verdens bedste golfspiller for tiden gennemgår på en klinik for seksuel afhængighed. Terapi for åbent tæppe.

 

Det er en væsentlig del af den type behandlinger, at patienten møder sine ’ofre’ og undskylder offentligt. Det samme gør f.eks. alkoholikere i behandling, narkomaner og ludomaner. Efter noget tid på afvænningsklinikken, skal patienter stå frem og angre. Årsagen er, at de skal have et særligt incitament til ikke at ’falde i’ igen, og her er mødet med ’ofrene’ vigtigt.

 

Alle patienter skal stå frem, men når en så stor stjerne som Tiger Woods gør det offentligt, skyldes det formentlig, at han ikke kun har gjort skade på familie, venner og forretningsforbindelser – der jo var inviteret til seancen - men på en hel sportsgren. USA’s tidligere præsident Bill Clinton undskyldte også offentligt for Monica Lewinsky-affæren, meget sandsynligt som led i en tilsvarende behandling.

 

Det forklarer så til en vis grad også timingen. Tiger var nået dertil i terapien, at han skulle undskylde. Derefter skal han tilbage på klinikken til næste fase af afvænningen. Og når han engang er færdig, kan han vende tilbage til sit normale liv.

 

Ligesom alkoholikere siden åbent erklærer, at de ’er alkoholikere, men ikke drikker mere’, kan Tiger så sige… ja, hvad mon?



Tilføj kommentar

Når du kommenterer, så husk at have respekt for andre! Vi forbeholder os ret til at slette indlæg, der ikke overholder dette.

Nedenfor beder vi dig indtaste den tekst, der fremgår på billedet. Så ved vi, at du er et menneske.


Sikkerhedskode
Opdater

Tilmeld dig Ugens Golf Deal

Mest læste blogs

Derfor er golf kedeligt
Brian Vester - 10.12.10
Ti stille USA!
Brian Vester - 13.05.11
Her er Corey Pavins Picks
Brian Vester - 27.08.10
De ”unge” mod de ”store”
Andreas Kali - 21.02.10

Nyeste features

Nul kvinder her
E. Trier Hansen - 05.05.11