
Debatten om kosteskafterne – de mavelange puttere – raser igen, og før sin sæsonstart i dag på PGA Touren, AT&T National Pro-Am på Pebble Beach, Californien, der hvor han i 2000 præsterede sin fremragende US Open-sejr, gav Tiger Woods sit besyv med. Han vil have dem forbudt.
Et sådant forbud ville blive et hårdt slag mod bl.a. verdens nr. 8, australieren Adam Scott (billedet), som netop fik ny gang i sin karriere efter at han i starten af 2011 skiftede til kosteskats-putteren.
LÆS OGSÅ: Dansk Pro i fængsel for narkohandel
LÆS OGSÅ: Dansk Pro i fængsel for narkohandel
Woods sagde på et pressemøde tirsdag, at han aldrig har været en fan af de lange puttere, som spillerne enten trykker op mod maven eller de kosteskafts-lignende puttere som bliver presset mod brystet.
-Jeg går ind for kunsten i at kontrollere krop og kølle i en svingende pendul-bevægelse. Jeg mener det er sådan der skal spilles. I den retning er jeg traditionalist, sagde Woods.
Han har i flere år talt med Peter Dawson, bestyrelsesformanden for det lovgivende Royal & Ancient, om, hvorledes det rent sprogligt kunne formuleres sådan i golfreglerne, at det effektivt ville betyde et forbud mod lange puttere.
-Min ide´ var at angive det sådan, at putterens længde skulle være lig med -- eller mindre -- end den korteste kølle i baggen, for derved ville man være i stand til at komme væk fra enhver type af puttere med placering mod maven.
Woods tilføjede, at man derefter jo stadig kunne lade putteren hvile mod den forreste del af armen – sådan som Bernhard Langer engang gjorde det – hvis det var hvad man ønskede.
LÆS OGSÅ: Taberen der hurtigt fik oprejsning
Keegan Bradley blev den første majorvinder som brugte en maveputter, da han vandt PGA Championship, og Bill Haas havde samme stil, da han vandt Tour Championship og derved sikrede sig FedEx Cup.
I mange år var den almindelige opfattelse blandt spillerne, at kun de der var desperate for at forbedre deres præstationer tyede til kosteskaftet, men netop sidste år fik de lange puttere et slags gennembrud, bl.a. med succes for Bradley og Webb Simpson, som vandt to turneringer, ligesom også Phil Mickelson har eksperimenteret med en maveputter.
Ernie Els kritiserede engang brugen af maveputtere, men skiftede selv til en sent sidste år med ordene: Så længe det er legalt, vil jeg fortsætte med at snyde, lige som de andre.
Kilde: Golfweek.com

Nedenfor beder vi dig indtaste den tekst, der fremgår på billedet. Så ved vi, at du er et menneske.