
Et stort tema i golfverdenen i USA er om Tiger Woods får et wildcard til Ryder Cup. Egentlig er det komisk, for selvfølgelig gør han det. Efter dagens runde af Deutsche Bank Championship, hvor Tiger spillede sig op og sluttede på 11. pladsen, er det wildcard, som han med al sandsynlighed modtager i morgen, også helt fortjent.
Efter runden forklarede Tiger også, at han føler spillet går den rigtige vej. Woods var 4-over-par efter 6 huller af turneringen, så at slutte som nummer 11, er ganske fornemt - selv for en forvænt herre som Tiger Woods.
LÆS OGSÅ: Mickelson snublede, da Hoffman vandt
Efter hver eneste runde, skal Tiger svare på spørgsmål omkring Ryder Cup og endnu engang gjorde han det med et smil.
- Jamen formen er der og det er altid en stor ære, at kæmpe for sit land forklarede Tiger endnu engang.
- Vi må da håbe, at Corey Pavin har mit nummer, sluttede Tiger med et stort smil, da han besvarede det sidste spørgsmål, omkring hvorvidt han forventede et opkald fra Corey Pavin i løbet af tirsdag morgen.
LÆS OGSÅ: Pornostjerne forlanger faderskabstest af Tiger
Kl. 10.30 lokal tid tirsdag, står Corey Pavin klar i New York og vil offentliggøre sine fire wildcards.
Følg med her på Golfnyheder.dk.

Nedenfor beder vi dig indtaste den tekst, der fremgår på billedet. Så ved vi, at du er et menneske.