
I overmorgen lørdag var planlagt til at blive den største dag i den australske golfspiller Rebecca Floods liv, for da skulle hun giftes med sin caddie Geoff Artis.
LÆS OGSÅ: Se rasende Garcia smide med jern
Men nu er brylluppet udsat, og i stedet skal kæresteparret (billedet) have gang i golfkøllerne i kvindernes Victorian Open i Melbourne Spring Valley Golf Club.
-Vi havde planlagt vort bryllup inden sæsonplanlægning i ALPG (Australian Ladies Professionel Golf) forelå. Jeg havde en god lang snak med ALPGs direktør Warren Sevil, og vi enedes om at flytte brylluppet. Derefter måtte Geoff og jeg så have sendt nye invitationer ud og fundet et nyt sted, fortæller Rebecca Flood til theage.com.
LÆS OGSÅ: Pas på aberne
Brylluppet skal nu i stedet finde sted 18. februar. Den dato kolliderer ganske vist med turneringen New Zealands Womens Open, men til det siger Flood, at så må den turnering bare finde sted uden hendes deltagelse.
I Victorian Open, der er over 54 huller og indledes fredag,møder den 23-årige Rebecca Flood nogle af nationens topnavne, Lindsey Wright, Stacey Keating og Kristie Smith, og som noget udsærvanligt bliver week endens to afsluttende runder spillet side om side med mændenes udgave af Victorian Open.
Flood var i sidste sæson plaget af en håndleds-skade, som tvang hende til at holde pause i ni uger.


Nedenfor beder vi dig indtaste den tekst, der fremgår på billedet. Så ved vi, at du er et menneske.