
Nogle oplever det aldrig i løbet af en hel karriere, men for svenskeren Daniel Chopra er det at præstere hole-in-one åbenbart en smal sag. Mandag slog han til igen – endda hele to gange.
Daniel Chopra, 38 år og professionel på PGA Touren, var ude og træne på den berømte Pebble Beach Golf Links inden denne uges turnering AT&T National samme sted, og på to af banens par 3-huller rullede bolden såmænd i hul på et enkelt Chopra-slag.
LÆS OGSÅ: Dansk Pro i fængsel for narkohandel
På det berømte 7. hul, frimærket med det forhøjede tee og udsigten til Stillehavet, anvendte han en 50 graders wedge og senere, på 17. hul, var det jern-syveren der udløste det perfekte slag, oplyser Golf Channel.
Ifølge statistikken fra PGA Touren var dette svenskerens hole-in-one nummer 14 og 15 hidtil i karrieren. Bl.a. slog han til under sidste runde i Zürich Classic 2007, året efter blev præstationen leveret i Bob Hope Classic og i 2009 kom Chopra igen i overskrifterne med sin hole-in-one i The Barclays, beretter hjemmesiden golf.se.
LÆS OGSÅ: Dansk Pro i fængsel for narkohandel
Ifølge en undersøgelse i det amerikanske månedsblad Golf Digest er oddset for at en professionel spiller formår at præstere hole-in-one 3000-1. At spilleren skulle have held til at lave to hole-in-one på samme runde vurderer oddset til en million mod 1.
Der var desværre ingen film-eller tv-optagelser af Chopras dobbelt-triumf mandag, men det var hans spille-partner på træningsrunden, Richard H. Lee,en af årets debutanter på PGA Touren, som på twitter fortalte om de to superslag.


Nedenfor beder vi dig indtaste den tekst, der fremgår på billedet. Så ved vi, at du er et menneske.