
Dern regerende US PGA Championship mester, amerikaneren Keegan Bradley, har sagt undskyld til hele golfverdenen, efter af tv-kameraerne at være blevet ’afsløret’ i at spytte under sidste uges Northern Trust Open turnering.
Skønt amerikanske journalister ikke går særlig højt op i om deres sportsfolk spytter, en vane som også hos det amerikanske golf-publikum rangerer langt under andre unoder, som f.eks. at bande og smide med køllerne, så er det at spytte i fuld offentlighed ikke noget der ses på med særligt milde øjne i de fleste andre golfspillende nationer kloden over.
LÆS OGSÅ: Haas havde (igen) svar på det hele
Og Bradley var ikke alene om at lade mundvandet på den fornemme Riviera Contry Club, hjemstedet for mange Hollywood-stjerner gennem årene. Dustin Johnson og Pat Perez blev således også under den forløbne uges turnering indfanget af kameraerne medens de spyttede.
Det skabte noget nær ophidselse hos adskillige tv-seere, i sær i Storbritannien, hvor nogle observatører gik så langt som til at karakterisere vanen med afsendelsen af mundvandet for ’væmmeligt’.
LÆS OGSÅ: Video: Slog bold op i fans bukser
Bradley, der sammen med Mickelson tabte omspillet om turneringssejren til Bill Haas, er for det meste kendt som en yderst beleven og korrekt amerikansk sportsudøver, og som sådan er han tydeligvis blevet så flov over kritikken fra spytte-brigaden, at han mandag gik på twitter og skrev, at han var ked af det.
-Jeg vil gerne undskylde for mit spytteri. Det er som en refleks, jeg ved end ikke, at jeg gør det, men det er en længerevarende vane, som jeg nu må prøve at slippe af med.
Bradley har en tendens til at spytte under sine forberedelser til et slag, og det er trods alt ikke så provokerende som Sergio Garcia var, da spanieren for nogle år siden under Masters på Augusta National spyttede ned i koppen i vrede over at have kikset et putt.
Kilde: Golf365.com


Nedenfor beder vi dig indtaste den tekst, der fremgår på billedet. Så ved vi, at du er et menneske.