Login


Her logger du ind på Golfnyheder.dk

Kollega tror på Søren Hansen



Inden han på torsdag er med i den europæiske Challenge Tours sæsonstart, som foregår i Indien, hvor turneringen The Gujarat Kensville Challenge finder sted i Ahmedabad, har Lasse Jensen (billedet) trænet i Abu Dhabi og bl.a. spillet sammen med to af sine landsmænd på European Tour, Thorbjørn Olesen og Søren Hansen.

Det foregik på Els Course, og på sin hjemmeside lægger Lasse Jensen ikke skjul på, at det var en speciel oplevelse.

LÆS OGSÅ: Woods får 12 mill. kr. i startpenge

-Jeg har spillet meget med Thorbjørn, og han er en rigtig dygtig spiller med en lovende fremtid. Derimod var det første gang jeg spillede med Søren Hansen, og det var en fed, lærerig oplevelse. Han er en sympatisk fyr, skriver Lasse Jensen, og fortsætter:

-Det er altid sjovt at måle sig selv med en, som har været på touren i 13 år, vundet to gange, spillet Ryder Cup m.m. Jeg synes det så rigtig lækkert ud, og jeg tror på, at han får en god sæson på Europa Touren i år.

Medens Søren Hansen og Thorbjørn Olesen torsdag tager fat på superturneringen Abu Dhabi HSBC Golf Championship i selskab med landsmændene Anders Hansen, Thomas Bjørn og Søren Kjeldsen – sidstnævnte kommer lige fra en yderst givtig træningslejr i USA – får Lasse Jensen i Indien følgeskab af yderligere to danske Challenge Tour-spillere, Joachim B. Hansen og Andreas Hartø.
 




Tilføj kommentar

Når du kommenterer, så husk at have respekt for andre! Vi forbeholder os ret til at slette indlæg, der ikke overholder dette.

Nedenfor beder vi dig indtaste den tekst, der fremgår på billedet. Så ved vi, at du er et menneske.


Sikkerhedskode
Opdater

Seneste anmeldelser

Søhøjlandets Golf Resort
 
8.6
Hammel Golf Klub
 
7.8
Benniksgaard Golf Center
 
8.2
Djurs Golfklub
 
6.4
Dronninglund Golfklub
 
7.8
Lübker Golf Resort
 
10.0
Vallø Golf
 
7.2
Søhøjlandets Golf Resort
 
6.4
Søhøjlandets Golf Resort
 
9.0


Tilmeld dig Ugens Golf Deal