Login


Her logger du ind på Golfnyheder.dk

Tigers søndags-magi synes forbi



Der var engang, hvor man vidste hvad klokken var slået, når man nåede søndagen i en golf-turnering og Tiger Woods, iført rød bluse, var fremme i front. Så kunne de andre godt pakke sammen. Men nu er det tilsyneladende historie, for sådan er det ikke længere.

Den magi der ombølgede Woods fra starten af hans 17 år lange professionelle karriere, hvor han skovlede majortitler sammen, nåede 14 og tilsyneladende lå til at ville passere Jack Nicklaus’ rekord på 18, synes forduftet.

LÆS OGSÅ: God golfer i gyselige golfsko

LÆS OGSÅ: God golfer i gyselige golfsko

Før var der nærmest garanti for at Woods, når presset var størst, altid leverede varen. Når der krævedes et fantastisk putt f.eks., så kom det bare. Det gør det ikke mere. Gløden i putteren er forsvundet.

Senest oplevet i søndags i AT&T National Pro-Am på Pebble Beach, hvor han på greens i to-bolden med den senere vinder Phil Mickelson gav ni slag væk til sin største rival, nøjagtig den endelige margen mellem de to.

Siden han vendte tilbage i konkurrence med deltagelsen i 2010-udgaven af Masters har Woods spillet 28 fire-runders turneringer.

To gange har han opgivet på grund af skader, to gange har han misset cuttet. I de øvrige 24 har Woods 11 gange skudt 72 eller højere i finalerunden, inklusiv hans 75er i søndags, hvor ’Lefty’ begyndte to slag bag Tiger, men sluttede ni foran ham.

LÆS OGSÅ: Faldo: Tiden løber ud for Tiger

I de sidste tre 72-hullers turneringer med fuldt felt (156 spillere) Woods har spillet, har han haft chancen for at vinde alle tre om søndagen – men er gået i baglås.

I Australian Open sluttede han ganske vist med en 67er, men på bag-ni lavede han bogeys på et par 5-hul samt et par 4-hul, som kunne nås i to, og sluttede på tredjepladsen.

I sidste måneds Abu Dhabi HSBC Golf Championship begyndte Woods finalerunden side om side med Robert Rock men formåede aldrig at presse englænderen som drønede mod en sensationel sejr, medens Woods 72er blot rakte til en delt tredjeplads.

Og så var der altså søndagen på Pebble Beach.

Om halvanden måned samles verdens bedste spillere på Augusta National til Masters.

-Det vil muligvis vise sig at blive den mest betydningsfulde turnering, Woods nogensinde har spillet. Hvis han vinder sin 15. major, så er jagten på Nicklaus’ rekord igen i spil, hvis han ikke gør, bliver bjerget blot meget højere, hvis ikke uoverstigelig højt, vurderer golfskribenten Ron Sirak.

Kilde: Golfdigest.com
 

 




Tilføj kommentar

Når du kommenterer, så husk at have respekt for andre! Vi forbeholder os ret til at slette indlæg, der ikke overholder dette.

Nedenfor beder vi dig indtaste den tekst, der fremgår på billedet. Så ved vi, at du er et menneske.


Sikkerhedskode
Opdater

Seneste anmeldelser

Søhøjlandets Golf Resort
 
8.6
Hammel Golf Klub
 
7.8
Benniksgaard Golf Center
 
8.2
Djurs Golfklub
 
6.4
Dronninglund Golfklub
 
7.8
Lübker Golf Resort
 
10.0
Vallø Golf
 
7.2
Søhøjlandets Golf Resort
 
6.4
Søhøjlandets Golf Resort
 
9.0


Tilmeld dig Ugens Golf Deal