ledreborg

Ledreborg Palace Golf

Ledreborg Palace Golf er et storslået anlæg ved Lejre ikke langt fra København og Roskilde. Faldo Course er – som navnet fortæller – designet af golflegenden Sir Nick Faldo. Som den eneste bane i Skandinavien i øvrigt. Den er designet som en såkaldt “indland links” efter engelsk tradition og bærer en lang række af de karakteristika, som normalt følger links-baner; mange og dybe bunkers, faste og hurtige greens, ondulerede fairways og et lidt “pjusket” look pga. roughens beskaffenhed. Fantastiske træningsarealer, opvarmet indendørs golftræningscenter og et klubhus med eksklusive faciliteter til enhver lejlighed samt en lækker restuarant “Fasaneriet” gør Ledreborg Palace Golf til et af Danmarks mest attraktive golfanlæg.

Klub information

Ledreborg Alle 2A

4320 Lejre 

www.ledreborgpalacegolf.dk

Redaktionens bedømmelse

Gennemsnitskarakter 9.0

Banens design/layout 9.0

Greens 9.0

Banens øvrige stand 9.0

Klubhuset og træningsfaciliteter 9.0

Tilfredshed i forhold til prisen 7.0

Lækre Ledreborg

I Lejre, lidt over en halv time fra København, ligger Ledreborg Palace Golf. Den Nick Faldo-designede bane byder på høj kvalitet, særpræg og ikke mindst masser af udfordringer til golfere på alle niveauer.

Beskrivelse af banen

De 18 huller er anlagt i lækre omgivelser og fylder ikke mindre end 16 ha. Hele vejen rundt er man omgivet af tæt skov og søer. Selve banen er dog helt åben og er designet som en inland linksbane. Tee’er man ud fra guld-tee er man oppe i mod 6.000 meter med visuelt svære teeslag, masser af bunkere og udfordrende greens. Under runden vil man bemærke hvor meget banen snyder en fra tee af. Faldo har designet den således at det slag, der ser overkommeligt ud i, den i øvrigt glimrende baneguide, ofte ikke er til at få øje på i den virkelig verden. Først når man står hundrede meter nede af fairway kan man se meningen med galskaben. Banen har masser af strategisk klogt placerede bunkers både i fairway og omkring greens. Greenområderne er generelt rimelig svære. Deres moderne design med pukler og niveauforskelle går såvel indspil til greens som putting til en god udfordring. Overordnet set er den visuelle udfordring og greens helt centrale i beskrivelsen af banen. Greenområder er på højde med det bedste vi har i Danmark og de visuelle udfordringer må siges at være enestående – om man kan lide dem eller ej. Enkelte steder svigter banens design en smule med blinde slag fra bl.a. 6. tee og enkelte fairways. Banens stand var på den flotte efterårsdag et godt stykke over hvad vi havde turde håbe på fra en dansk golfbane sidst i oktober måned. Faktisk var der ikke en eneste finger at sætte. Teesteder stod flotte og plane, fairways var i en klasse for sig selv og greens var meget flotte og rullede hurtigt og true. Klubbens træningsfaciliteter er meget imponerende. På drivingrangen er der frie bolde til medlemmer og greenfee-gæster. Her slår man med rigtige Callaway bolde, og ikke alm. rangebolde, med mulighed for udslag fra måtte eller græstee. Ved klubhuset ligger en puttegreen, men det egentlig shortgame-område ligger godt placeret nær 1. tee. Den kæmpemæssig puttegreen og indspilsgreenen med tilhørende bunkere er af høj kvalitet og efterlader intet tilbage at ønske. Indtryk af klubben Klubben virker ret hyggelig og vi oplevede kun meget venlig betjening i det lækre klubhus. Generelt er hele golfklubben gennemsyret af at være et prestigeprojekt. Der er ikke sparet på noget. Et godt eksempel er håndklæderne til aftørring af hænder på toiletterne. Bedste hul Hul 12 står tilbage i erindringerne som hullet der var mest spændende. Et par 5-hul med teeslag over vand og en svær green beskyttet af bunker og vand. Anden slaget er dog blindt, hvilket trækker lidt ned. Det efterfølgende hul 13 skal også nævnes som et super godt par 3-hul på 181 meter. En tricky green, en flot lille gryde af træer som kulisse gjorde hullet til noget specielt i efterårssolen. Dagens højdepunkt Det må sige sat være helhedsoplevelsen. Anlægget emmer af kvalitet, har særpræg og vi var på dagen akkompagneret af fantastisk efterårssolskin. Dagens skuffelse Banen gemmer på enkelte blinde slag, som man godt kunne ønske sig var anderledes. Herudover var vores eneste ærgrelse at der var lidt dårlige forhold for folk der bruger vogn. De små stier der er lavet til at fragte spillere fra hul til hul er meget ujævne, og det bemærker man meget når banen er anlagt på et kæmpe område. Afrunding Det var mit første besøg hos Ledreborg Palace Golf, men det bliver ikke det sidste. Banen er efter min mening i en sikker top 5 på Sjælland og en spændende oplevelse, der formår at adskiller sig en smule fra andre kvalitetsbaner. Ledreborg Palace Golf stillede greenfee-billetter til rådighed for anmelderne.

3 (60%) 2 votes

Luk menu
X